Nogen tog rygs\u00e6k og vandresko med ud i bjergene, andre if\u00f8rte sig riffel og j\u00e6gerhat, hvem og hvor mange kunne ikke vides, men nogen var det, for nogen havde afsat spor, som sandsynligvis kunne have hjulpet nogen andre med at opklare det, hvis der havde v\u00e6ret noget at opklare, og hvis der i det hele taget havde v\u00e6ret nogen, det vil sige nogen andre, nogen der forh\u00e5bentlig havde forstand p\u00e5 det og samtidig, p\u00e5 vegne af nogen helt tredje, havde f\u00f8lt sig foranlediget til at fors\u00f8ge p\u00e5 det. Nogen andre igen, formentlig nogen helt andre, alts\u00e5 nogen fjerde og femte, enkeltvis eller for nogens vedkommende i flok, begav sig p\u00e5 samme tid eller p\u00e5 et andet tidspunkt tidligere, eller m\u00e5ske navnlig senere, ud i samme eller tilsvarende omr\u00e5der med kikkert og notesbog, m\u00e5ske endda med kamerahold, firehjulstr\u00e6kkere og om n\u00f8dvendigt assisteret af helikoptere, eventuelt af besparelseshensyn erstattet med droner, nogen af dem vistnok med det form\u00e5l at studere fugle, formentlig t\u00e6lle og registrere dem, for ikke at sige ringm\u00e6rke og dokumentere dem med billede og lyd, hvilket ikke var ut\u00e6nkeligt i betragtning af omr\u00e5dets beliggenhed i forhold til kendte tr\u00e6kruter for tr\u00e6kfugle. Nogen igen helt andre, vi kan kalde dem sjette og syvende, og endnu flere, som sagtens kunne v\u00e6re igen nogen helt andre men som lige s\u00e5 godt for en dels vedkommende kunne v\u00e6re gengangere fra nogen af f\u00f8rn\u00e6vnte kategorier, kunne finde p\u00e5 at opholde sig p\u00e5 egnen i l\u00e6ngere tidsrum ad gangen, for at observere objekter og f\u00e6nomener i luftrummet, som for eksempel ufoer, overv\u00e5gningsfly, nordlys, satellitter, planeter og stjerner til og med galakser, og det skulle helst v\u00e6re mens himlen var klar og uden atmosf\u00e6riske forstyrrelser, hvilket kunne begrunde valg af \u00e5rstid og varighed af de l\u00e6ngerevarende ophold, og ikke mindst af de mest fordelagtige tidspunkter p\u00e5 d\u00f8gnet. En supplerende grund, som kunne komme p\u00e5 tale i tilf\u00e6lde af ustadigt vejr med d\u00e5rlig sigtbarhed, kunne v\u00e6re at finde i nogens flugt fra ustadigt hum\u00f8r og d\u00e5rlig stemning p\u00e5 hjemmefronten, et ikke ukendt motiv blandt frivillige observat\u00f8rer, eller i nogen absolut ukendtes flugt fra nogen absolut ukendte men formentlig ubehagelige forhold i lokaliteter belejligt nok tilstr\u00e6kkeligt langt v\u00e6k til at kaldes n\u00e6romr\u00e5der. Men det var der ikke nogen der talte noget videre om i den fredelige afsondrethed, is\u00e6r ikke n\u00e5r nogen for en aftalt periode var efterladt p\u00e5 fremskudte, isolerede og ensomme observationsposter, hvor der heller ikke var nogen at tale med, is\u00e6r ikke n\u00e5r man frivilligt eller ved uheld havde slukket for eventuelt medbragt kommunikationsudstyr.<\/p>\n\n\n\n
For s\u00e5vidt var det ikke til nogen s\u00e6rlig stor gene at v\u00e6re nogen, n\u00e5r man bare ikke var nogens, det kunne man godt tr\u00f8ste sig med. Derfor var disse bjerge, eller mon ikke man skulle n\u00f8jes med at kalde dem bakker, eftersom bjerg og bjerge kun var ben\u00e6vnelser der fra gammel tid indgik i visse stednavne, mens denne betegnelse anvendt om disse lokaliteter med nutidens mere n\u00f8gterne sprogbrug ville fremkalde lettere overb\u00e6rende smil. Alts\u00e5 derfor var disse terr\u00e6nformationer med tiden blevet bes\u00f8gt, derefter beboet, ikke overbefolket men alligevel overrendt, gennempl\u00f8jet og endevendt, af adskillige generationers eksemplarer af den marginaliserede type, der hellere s\u00f8gte afstand end n\u00e6rhed til andre. En glimrende ordning, s\u00e5dan at forst\u00e5 at der p\u00e5 naturlig m\u00e5de blev holdt den \u00f8nskede sikkerhedsafstand p\u00e5 flere hundrede meter, uden at nogen skulle finde p\u00e5 at holde andre v\u00e6k p\u00e5 mere u\u00f8nsket m\u00e5de, som ved at optr\u00e6de ubehageligt, for eksempel ildelugtende og larmende, m\u00e5ske fjendtligtsindet og i yderste fald fysisk udadreagerende, i tilf\u00e6lde af at nogen skulle komme dem for n\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n
En person. S\u00e5dan en kunne denne nogen v\u00e6re. Bare den holdt sig p\u00e5 afstand, denne person, hvis bare steder som dette kunne blive ved med at beskytte sig mod al den slags. Det var stedet her bedst egnet til og bedst tjent med, i s\u00e5 fald skulle denne nogen, selv hvis det drejede sig om en person, ikke h\u00f8re nogen videre klager herfor.<\/p>\n\n\n\n
T\u00e6nke sig at v\u00e6re blevet inde i byen, der hvor der ikke er andet end beholdere kaldet containere eller boliger og arbejdspladser med mennesker indeni, og transportanordninger til at flytte samme mennesker rundt mellem hinanden, disse beholdere gerne ophobet i form af mastodonter med lag p\u00e5 lag i hundredvis, flere over end under terr\u00e6n fordi det er billigere, diverse transportb\u00e5nd udformet som vandrette, lodrette og skr\u00e5 baner til transport for trafikale enheder indeholdende folk og eller gods, mennesker og eller genstande. Spredt placerede omr\u00e5der med spredt men veltilrettelagt vegetation, s\u00e5dan at personer med behov for at f\u00e6rdes uset kunne ikl\u00e6de sig kamuflage af antikveret tilsnit, efterlignende udvalgte typer af vegetation, mens det i hovedparten af det urbane uderum kun kunne lade sig g\u00f8re at skjule sig if\u00f8rt bekl\u00e6dningsgenstande efterlignende de glitrende og blinkende allesteds v\u00e6rende signaler og reklamer.<\/p>\n\n\n\n
Her i disse omgivelser, udelukkende tilvejebragt ved menneskelig aktivitet som rammer om endnu mere menneskelig aktivitet, var det p\u00e5 ingen m\u00e5de muligt at v\u00e6re nogen, noget, eller for den sags skyld nogetsomhelst, i \u00f8vrigt uden overvejelser over for hvilken sags skyld det kunne v\u00e6re, man ville v\u00e6re henvist til at v\u00e6re ingen, intet, eller om muligt intetsomhelst. Og det var nok grunden til at de der hellere ville v\u00e6re nogen end en del af ingenting, engang imellem s\u00f8gte ud p\u00e5 de egne, hvor omgivelserne kunne give dem en oplevelse af, om ikke ligefrem at eksistere, s\u00e5 dog om muligt at v\u00e6re nogen, i et vaklende fors\u00f8g p\u00e5 at efterligne en slags eksistens, ikke noget uforst\u00e5eligt \u00f8nske, heller ikke helt urimeligt.<\/p>\n\n\n\n
Man m\u00e5tte selvf\u00f8lgelig huske p\u00e5 at individets tid var forbi, det havde den v\u00e6ret l\u00e6nge. Det blev jo klart for alle, at der allerede var alt for mange mennesker p\u00e5 denne jord, og at det under ingen omst\u00e6ndigheder kunne blive ved p\u00e5 samme m\u00e5de. Mulighederne for at g\u00f8re noget ved det var begr\u00e6nsede, og de fleste ubehagelige til og med grusomme. Dog ikke s\u00e5 grusomme som at g\u00f8re ingenting, og lade som om det g\u00e5r over af sig selv, bilde sig selv og hinanden ind, at det nok ville g\u00e5 over af sig selv. Men for ikke at vente p\u00e5 at katastroferne skulle l\u00f8se det hele for os p\u00e5 deres mange ubehagelige til og med grusomme m\u00e5der, kunne man jo pr\u00f8ve at undg\u00e5 dem. I stedet for at afv\u00e6rge dem i sidste \u00f8jeblik, med rigtig d\u00e5rlige udsigter for resultaterne, kunne man have gjort noget for at forebygge dem. Et eller andet, det har ikke manglet p\u00e5 id\u00e9er og forslag, der havde ikke manglet viden, heller ikke hos beslutningstagerne, der havde kun manglet vilje. Og vi slog ikke hinanden ihjel for at f\u00e5 de bedste chancer selv, vi slog ikke engang de andre ihjel. Det var ellers den almindelige metode l\u00e6ngere tilbage i tiden, som vores historie fl\u00f8d over med eksempler p\u00e5. Hvilket viste at vi ikke havde l\u00e6rt noget som helst. Vi slog heller ikke de gamle, de svage og de handicappede ihjel, som man havde gjort under visse totalit\u00e6re regimer. Men noget m\u00e5tte der g\u00f8res, og det hastede. Det m\u00e5tte begynde med at indse, at vores sejr ikke kr\u00e6vede de andres nederlag. Tv\u00e6rtimod, der var kun to muligheder, alles sejr – eller alles nederlag.<\/p>\n\n\n\n
Derfor foreslog vi at man kunne s\u00e6tte sig ned og forholde sig helt roligt. G\u00f8re det n\u00f8dvendige, som alle vidste besked om og alle var enige om, men som ingen havde vilje til. Og en gang imellem, n\u00e5r man havde booket sig ind p\u00e5 ventelisterne og ventet l\u00e6nge nok p\u00e5 at f\u00e5 en tilladelse, g\u00e5 ud i bakkerne af en eller flere af de tilladte grunde, og f\u00f8le sig som nogen, for en stund.<\/p>\n\n\n\n