Engang i 1950-erne st\u00f8dte jeg p\u00e5 en bog af Bergen Evans med titlen “D\u00e5rskabens naturhistorie”. Originaltitel “The Natural History of Nonsense”, fra 1946. Bortset fra det let genkendelige og stadig aktuelle indhold sl\u00e5r det mig, at der var noget i den n\u00e6re efterkrigstid (udgivet i New York hos A. A. Knopf, 1946) som blev betragtet som d\u00e5rskab (mon ikke vi med nutidens sprogbrug vil kalde det galskab, t\u00e5belighed, eller slet og ret dumhed). Det f\u00e6nomen forekommer i dag som noget ganske normalt, et anerkendt samfundsm\u00e6ssigt og politisk vilk\u00e5r. Alligevel kan bogen stadig s\u00e6tte nogle ting p\u00e5 plads. Forfatteren ser den som “En h\u00e5ndbog for unge rekrutter, der g\u00e5r ind for den sunde fornufts muntre sag”. Den burde have haft en ren\u00e6ssance i sit hjemland, inden det gik helt galt ved pr\u00e6sidentvalget i 2016.<\/p>\n\n\n\n
Indenfor politik kalder vi det ikke nonsens, d\u00e5rskab og alle synonymerne, vi kalder det bare populisme. For det handler jo om at stikke snuden i sporet efter v\u00e6lgerflertallets uvidenhed for at f\u00e5 deres stemmer, i stedet for som minimum at fort\u00e6lle dem hvad de afg\u00f8rende beslutninger egentlig drejer sig om.<\/p>\n\n\n\n
Diskussionen om m\u00f8drene med b\u00f8rn i de syriske flygtningelejre er et sl\u00e5ende eksempel. Blandt de internerede i lejrene findes tilh\u00e6ngere af en islamisk stat, nogle f\u00e5 af dem er danske statsborgere, og der er b\u00f8rn imellem. If\u00f8lge internationale forpligtelser har ethvert land ansvaret for sine egne statsborgere. Uanset om de f\u00e5r problemer eller skaber problemer. Det er det formelle. Det reelle er, at lejrene er usikre. De internerede kan bryde ud, slippes ud, eller komme under indflydelse af kr\u00e6fter man gerne vil undg\u00e5, for modnes de kr\u00e6fter i b\u00f8rnene og slippes ud, skal deres hjemland ikke regne med at have nogen som helst kontrol med dem. Af sikkerhedsm\u00e6ssige grunde er det langt at foretr\u00e6kke at f\u00e5 b\u00f8rnene hjem, med deres m\u00f8dre, som s\u00e5 kan kontrolleres, holdes i kort snor, evt. retsforf\u00f8lges og sikres.<\/p>\n\n\n\n
Regeringen har valgt en politik, der tager udgangspunkt i en fornemmelse for v\u00e6lgerflertallets holdning i stedet for i de formelle og reelle kendsgerninger. V\u00e6lgerflertallets holdning er ikke n\u00f8dvendigvis udtryk for den st\u00f8rste viden p\u00e5 omr\u00e5det, den kan lige s\u00e5 godt v\u00e6re udtryk for et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ubehag ved at have politiske ekstremister for t\u00e6t p\u00e5. Anderledesheden kan spille en rolle for dette t\u00e6nkte ubehag, noget mere anderledes end holdninger der kunne t\u00e6nkes at skade landets interesser kan man n\u00e6sten ikke forestille sig. Den typiske misforst\u00e5else g\u00e5r ud p\u00e5, at de mange tusind kilometers afstand til personerne skulle kunne holde problemet p\u00e5 lige s\u00e5 stor afstand.<\/p>\n\n\n\n
Men her kommer de interneredes b\u00f8rn ind og forvirrer den afstandtagende holdning, for hvem kan have noget imod uskyldige b\u00f8rn, og hvem kan se terrorister i fem\u00e5rige og otte\u00e5rige.<\/p>\n\n\n\n
Og det s\u00e6tter regeringen i et dilemma. De kurdiske myndigheder der holder opsyn med lejrene, kan og vil ikke skille b\u00f8rnene fra deres for\u00e6ldre, det er jo inhumant. De vil gerne af med de internerede, have deres hjemlande til at hjemtage dem, ogs\u00e5 b\u00f8rnenes for\u00e6ldre. Det er ren logik, vores myndigheder vil ogs\u00e5 gerne sende de internerede i vores udrejsecentre hjem til deres hjemlande, det kan vi bare ikke, s\u00e5 l\u00e6nge der er livsfarlige krige og konflikter i omr\u00e5derne. Her i landet er det ikke farligt at v\u00e6re, det er heller ikke farligt at modtage folk der af sikkerhedsgrunde m\u00e5 holdes isoleret. Omfanget af problemet og dets kendsgerninger er til at overse, og antallet af personer berettiger p\u00e5 ingen m\u00e5de de dybe panderynker der illustrerer regeringens dilemma. <\/p>\n\n\n\n
Regeringens bekymring handler heller ikke om de f\u00e5 mennesker det drejer sig om, den handler om de rigtige beslutningers mulige men frygtelige konsekvens, som er en risiko for faldende v\u00e6lgertilslutning, hvis der viser sig den mindste spr\u00e6kke i den f\u00f8rte politiks fasthed, konsekvens og kompromisl\u00f8shed. I virkeligheden ligger faren i det falske og skr\u00f8belige fundament af d\u00e5rskab, galskab, t\u00e5belighed, eller slet og ret dumhed, som p\u00e5 et eller andet tidspunkt m\u00e5 krakelere.<\/p>\n\n\n\n
Og det kan jo v\u00e6re farligt for enhver regering.<\/p>\n\n\n\n