Han var n\u00e6sten f\u00e6rdig med skolen, skulle nyde en helt ny frihed, og t\u00e6nkte at han nok hellere m\u00e5tte begynde at spekulere over hvad han skulle bruge s\u00e5dan en lokkende og lovende fremtid til, med ubegr\u00e6nsede muligheder. I de senere \u00e5r var han blevet vant til et \u00f8genavn, tildelt af andre elever og vistnok ogs\u00e5 nogle af l\u00e6rerne. I omtale p\u00e5h\u00e6ftet \u00f8genavnet Stor-dum-dreng, hvilket var sluppet ud, selvom de fleste havde fors\u00f8gt at holde t\u00e6t. Det havde dog ikke gjort indtryk p\u00e5 ham, ligesom heller ikke andet i skolen havde fanget hans interesse. <\/p>\n\n\n\n
Fagene faldt ham let, og hans m\u00e5de at l\u00f8se opgaver p\u00e5 var tit utraditionelle, fordi han sprang mellemregninger og forklaringer over, gik direkte til l\u00f8sningerne, og adspurgt svarede “Det ved jeg bare.” Da han p\u00e5 den m\u00e5de gang p\u00e5 gang kom frem til de \u00f8nskede resultater, omend med originale metoder, blev han unders\u00f8gt for s\u00e6rlige foruds\u00e6tninger, som man normalt tillagde h\u00f8jt begavede elever, en kategori som ingen var kommet i tanker om at placere ham i. <\/p>\n\n\n\n
Skolepsykologerne udsatte ham for pr\u00f8ver og unders\u00f8gelser med og uden sp\u00f8rgeskemaer til afkrydsning, uden at kunne pejle nogen bestemt kurs og fart til at navigere med i hans tanke- og talestr\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r han alligevel affandt sig med sit \u00f8genavn, kunne det skyldes hans erfaringer med at komme klodset ind i grupper, vennekredse og selskaber, og komme lige s\u00e5 klodset ud igen. M\u00e5ske fordi han havde sv\u00e6rt ved at overholde s\u00e6dvaner og normer for god opf\u00f8rsel og h\u00f8flig omgangstone.<\/p>\n\n\n\n
Vel ude af skolen var han stadig nysgerrig p\u00e5 flere omr\u00e5der som skolen ikke havde bibragt ham nogen viden om. Han var klar over at noget hed uddannelse og noget hed erhverv, at alle skulle i arbejde for det var den eneste vej til anerkendelse, og det kunne uddannelse st\u00e5 i vejen for. Til geng\u00e6ld var uddannelse sjovere, n\u00e5r man lige kom gennem den kedelige del, og fik fat i noget man kunne forske i og udvikle ny viden om. Han var ogs\u00e5 klar over at den vej kunne v\u00e6re trang, n\u00e5r man ikke forstod at indynde sig hos de egentlige beslutningstagere, men i stedet kom til at modsige dem under de mest uheldige omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n\n\n\n
Praktik – det var m\u00e5ske vejen. Komme ind i milj\u00f8er hvor man kunne diskutere engageret og ivrigt, og fremf\u00f8re synspunkter som kunne brydes mod andres. Det beh\u00f8vede ikke v\u00e6re fagligt som i et studiemilj\u00f8, det kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re steder hvor man diskuterede af hjertens lyst, med eller uden baggrundsviden og andre foruds\u00e6tninger, men hvor man kunne afpr\u00f8ve umiddelbare holdninger og overbevisninger gjort som indsats og sat p\u00e5 spil. Det var en mulighed, kunne v\u00e6re underholdende, m\u00e5ske endda l\u00e6rerigt.<\/p>\n\n\n\n
Hvilke diskussionsmilj\u00f8er kunne leve op til den slags forventninger? Hvad med at kigge indenfor hos trossamfundenes studiekredse i bibell\u00e6sning, eller i moskeernes koranskoler? Ved tanken alene f\u00f8le en kv\u00e6lende klaustrofobi, og i \u00f8vrigt blive smidt ud n\u00e5r man ikke kender reglerne. Mage til fordomme, her var ikke megen diskussionslyst! N\u00e5 nej, det var nok lige s\u00e5 meget hans egne fordomme. Ikke meget bedre i holdsportens fanklubber, risikere bank ved at g\u00e5 med en forkert tr\u00f8je! Havde man h\u00f8rt. Ogs\u00e5 fordomme?<\/p>\n\n\n\n
Men var der steder hvor man modtages med \u00e5bne arme, og med slogans som “h\u00f8jt til loftet og langt til d\u00f8ren!” s\u00e5 kunne det v\u00e6re de politiske ungdomsorganisationer. Det l\u00f8d rigtig godt, lige noget for Stor-dum-dreng. Hvad med at unders\u00f8ge dem \u00e9n efter \u00e9n. Han besluttede at pr\u00f8ve dem af med en detalje, ikke for at anf\u00e6gte principper, men for at teste milj\u00f8ernes \u00e5benhed. F. eks. foresl\u00e5 nye m\u00e5der at l\u00f8se kendte opgaver p\u00e5. Hvad kunne v\u00e6re bedre egnet end et kedsommeligt emne som skat.<\/p>\n\n\n\n
– Her i landet har vi progressiv skat, sagde han. – Det er der vist enighed om.<\/p>\n\n\n\n
Her m\u00f8dte han den f\u00f8rste forhindring. I et parti hvor flad skat var parolen. Han bad dem forklare hvad de forstod ved flad skat.<\/p>\n\n\n\n
– Det du taler om, sagde han, – er ikke flad skat, det er proportionalskat.<\/p>\n\n\n\n
– Nej, h\u00f8r nu her. F\u00f8rst regner man beskatningsgrundlaget ud. Det er din indkomst minus dine fradragsberettigede udgifter. S\u00e5 beregnes din skat som f.eks. 40 procent af beskatningsgrundlaget. Det er flad skat.<\/p>\n\n\n\n
– Som jeg siger, det er proportionalskat. Den stiger proportionalt med beskatningsgrundlaget. Hvis du vil have flad skat, skal den ikke stige med indkomsten, s\u00e5 skal den ligge p\u00e5 et fast bel\u00f8b for alle, f.eks. 60.000 eller 100.000 kroner om \u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n
– Det kunne lyde som en rigtig god id\u00e9, men det vi forst\u00e5r ved flad skat, det er n\u00e5r den er 40 procent hele vejen op, og der ikke kommer nogen topskat oveni.<\/p>\n\n\n\n
– Det er muligt. Alts\u00e5 \u00e9t langt proportionalstr\u00e6k, uden kn\u00e6k p\u00e5 kurven.<\/p>\n\n\n\n
– Netop.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 v\u00e6lg et bedre navn til den end flad skat, for det passer ikke, den stiger bare bare j\u00e6vnt, uden kn\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
– Og det kan vi leve med.<\/p>\n\n\n\n
– Princippet i progressiv skat er jo, at de store indkomster skal beskattes forholdsvis mere end de sm\u00e5. Ikke kun proportionalt, men progressivt.<\/p>\n\n\n\n
– Alts\u00e5 med en h\u00f8jere beskatningsprocent?<\/p>\n\n\n\n
– Netop.<\/p>\n\n\n\n
– Det har vi allerede. Vi har en topskat, og den skal v\u00e6k!<\/p>\n\n\n\n
– For at f\u00e5 en fornuftig beskatning hvor de store skatter beskattes forholdsvis mere end sm\u00e5, er det n\u00f8dvendig med en progressiv skat. Men det beh\u00f8ver ikke v\u00e6re med en topskat, som bare betyder et kn\u00e6k mellem to proportionalstr\u00e6k. Det skal v\u00e6re med en kurve der stiger j\u00e6vnt, uden kn\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Her blev han afbrudt, der var m\u00e5ske h\u00f8jt til loftet men ikke langt til d\u00f8ren, og han blev bedt om at forlade m\u00f8det.<\/p>\n\n\n\n
N\u00f8jagtig samme fremgangsm\u00e5de fors\u00f8gte han i endnu en politisk ungdomsorganisation, og n\u00e5ede n\u00f8jagtig lige s\u00e5 langt i sin fremstilling, men blev standset da han foreslog erstatte de kn\u00e6kkede proportionalstr\u00e6k med en andengradsfunktion.<\/p>\n\n\n\n
– Det er for kompliceret! Andengradsligning? Er du klar over hvor mange almindelige mennesker der blev immune mod den slags i deres skoletimer? Vores v\u00e6lgere skal kunne regne deres skat ud med kuglepen p\u00e5 bagsiden af en kassebon!<\/p>\n\n\n\n
– Vi kan da ikke undv\u00e6re topskatten! indsk\u00f8d en anden. – Den har vi brug for! Den giver v\u00e6lgerne noget at sl\u00e5s om mens vi ordner det vigtige!<\/p>\n\n\n\n
– Alts\u00e5 en afledningsman\u00f8vre. Den kan undv\u00e6res helt. Diskussionen om topskat bliver overfl\u00f8dig. Nu skal jeg forklare n\u00e6rmere, det er ikke kompliceret, det er noget enhver kan forst\u00e5. Beskatningsgrundlaget fremkommer som den faktiske indkomst minus de fradragsberettigede udgifter. Begge dele behandler vi som s\u00e6dvanlig, efter en m\u00e6ngde m\u00f8jsommeligt udarbejdet, f\u00e6rdigforhandlede og anerkendte principper, s\u00e5 lad os et \u00f8jeblik holde fradragsreglerne udenfor. Beskatningsgrundlaget er det, som indkomstskatten skal beregnes efter. Og her \u00f8nsker vi s\u00e5 en progressiv skala til at beregne indkomstskatten.<\/p>\n\n\n\n
En mulighed: Oven i proportionalstr\u00e6kket p\u00e5 f.eks. 40% l\u00e6gger vi et lille progressionstill\u00e6g, beregnet som en andengradsfunktion, hvor grundtallet, beskatningsgrundlaget, ganges med sig selv. Det er for s\u00e5vidt en simpel andengradsligning, hvor grundtallet er den variable, da forskellige folks beskatningsgrundlag som bekendt varierer, og eksponenten er en konstant, i dette tilf\u00e6lde 2, det er jo en andengradsfunktion. Vi kan v\u00e6lge en anden eksponent, beh\u00f8ver ikke v\u00e6re et helt tal, den skal bare v\u00e6re st\u00f8rre end 1. Men tallet 2 er jo lettere at regne med p\u00e5 din kassebon end f.eks. 1,54 eller 1,97. Vi kunne ogs\u00e5 erstatte det kombinerede proportionalstr\u00e6k og progressionstill\u00e6g helt med en ren eksponentialfunktion, stadig med grundtallet som variabel, nemlig beskatningsgrundlaget, og en eksponent som konstant, st\u00f8rre end 1, m\u00e5ske bare lidt st\u00f8rre. Skatteministeriets regnedrenge kan hurtigt pr\u00e6stere nogle eksempler, der kan anskueligg\u00f8re over for politikerne hvad forskellige satser ville betyde for skatteprovenuet til staten, og for skattetrykket p\u00e5 skatteyderne. To metoder at v\u00e6lge mellem, en blidere og en skrappere, ikke sandt, og indenfor hver af metoderne kun \u00e9n knap at skrue p\u00e5, eksponentens st\u00f8rrelse og dermed progressionens styrke! Kan du se mulighederne? Den model du v\u00e6lger kan installeres p\u00e5 enhver lommeregner og mobiltelefon. Du beh\u00f8ver ikke engang vente, der vil lynhurtigt fremkomme apps som g\u00f8r hele arbejdet for dig, dem bliver du bombarderet med af folk der vil tilbyde dig alverdens tjenester, mod at f\u00e5 adgang til din og alle dine kontakters ustyrlige trang til overforbrug!<\/p>\n\n\n\n
Hvis han nu havde v\u00e6ret opl\u00e6rt i brancher hvor man nogle gange m\u00e5 vente p\u00e5 en k\u00f8bers beslutning, ville han indl\u00e6gge den korte pause, der somme tider skal til for at hj\u00e6lpe en s\u00e5dan beslutning p\u00e5 vej. Men den fornemmelse for andres overvejelser h\u00f8rte ikke med i hans repertoire for omgang med andre, s\u00e5 han fortsatte uden afbrydelse med endnu et forslag.<\/p>\n\n\n\n
– En dag, ikke lige med det samme, men om m\u00e5ske en \u00e5rr\u00e6kke, n\u00e5r tiden er moden, kunne I f\u00e5 behov for en politisk mulighed for at introducere endnu en forbedring. Man kunne g\u00f8re ogs\u00e5 eksponenten variabel! Kan I se mulighederne? S\u00e5 bliver alle glade endnu en gang!<\/p>\n\n\n\n
Og han s\u00e5 blik blive tomme og h\u00f8rte stemmer blive matte.<\/p>\n\n\n\n
– Undskyld, blev der sagt, – men s\u00e5 har vi jo mistet hele den herlige diskussion om topskat?<\/p>\n\n\n\n
– Det hele bliver bare meget enklere. Kan du se det? Skattepolitikerne f\u00e5r kun tre ting at sl\u00e5s om: Skattefradrag, bundgr\u00e6nse, og eksponentens st\u00f8rrelse! Hvilken frihed fra alle teknikaliteter, hvilken frihed til at drive politik! Intet storml\u00f8b mod topskatten, ingen angst for gr\u00e6nsen mellem proportionalstr\u00e6kkene, det hele bliver bare mere retf\u00e6rdigt, ikke noget at brokke sig over!<\/p>\n\n\n\n
– Jaja. Men s\u00e5 ser du helt bort fra det vi bruger de mange sm\u00e5 diskussioner til! Dem skal vi bruge til at parkere utilfredsheden, til at fylde avisspalterne og nyhedsprogrammerne!<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 I bruger alts\u00e5 helt bevidst digression og afledning, I vil vildlede v\u00e6lgerne? Det skulle I holde jer for gode til. Det speciale er de meget bedre til i helt andre partier, har jeg lagt m\u00e6rke til!<\/p>\n\n\n\n
Og han gik derfra, forlod m\u00f8det uden at g\u00f8re rede for en helt anden ting de snarest m\u00e5tte se at lave om p\u00e5, nemlig den utroligt klodsede men almindeligt udbredte m\u00e5de at afregne alle mellemv\u00e6render p\u00e5 i finans\u00e5r, skatte\u00e5r, andre \u00e5r og perioder med varighed som \u00e5r, m\u00e5neder og uger, somme tider endda med fler\u00e5rige perioder. Fuldst\u00e6ndig un\u00f8dvendigt, for beregningssystemerne kunne uden problemer h\u00e5ndtere alle de pludselige variationer der kunne forekomme i indkomst, og alle forandringer i fradragsberettigede omkostninger, og deraf f\u00f8lgende beskatningsgrundlag, s\u00e5 man altid ville v\u00e6re ajour p\u00e5 daglig basis og aldrig komme bagud med forpligtelser og tilgodehavender. Det kunne programmerne sagtens klare, m\u00e5ske ikke helt det samme med personalet der stod bag, som vel nok skulle opgraderes sammen med deres antikverede maskinel, men absolut ikke med de nuv\u00e6rende politikere og andre beslutningstagere, herunder endda de politiske ungdomsorganisationer, som selvom ogs\u00e5 de kun var mennesker, dog burde v\u00e6re en smule bedre orienteret mod fremtiden og mulighederne end de gamle. Og han forlod m\u00f8det med f\u00f8lelsen af igen at have optr\u00e5dt forkert, og igen uden at f\u00f8le sig ret meget h\u00e6vet over sit gamle pr\u00e6dikat som klassens store dumme dreng.<\/p>\n\n\n\n