Det var ikke den mest frie form for opdragelse han var blevet tilbudt i sin barndom. Som den sidste i en r\u00e6kke drenge, som der var otte af. Men ingen piger, til utr\u00f8stelig sorg for deres mor. En lilles\u00f8ster til drengene havde hun altid dr\u00f8mt om, en hun kunne nusse med og pusle om og komme t\u00e6ttere p\u00e5 end de uregerlige vildbasser, en hun kunne alliere sig med i et f\u00e6llesskab som undertrykte i hjemmets atmosf\u00e6re af maskulin overmagt, det var hvad hun kunne \u00f8nske sig. Faren derimod, han var v\u00e6ldig tilfreds med sin h\u00e6r af undergivne som kunne formes i hans eget billede, i det mindste underkastes fors\u00f8g derp\u00e5, efter hans vilje. <\/p>\n\n\n\n
Den sidste, lille nye i flokken, havde som de andre b\u00f8rn heller ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de v\u00e6ret planlagt, det var vilk\u00e5rene her som i s\u00e5 mange andre familier, hvor der ikke blev spekuleret s\u00e5 meget over hvordan de mange b\u00f8rn skulle fors\u00f8rges, som hvordan de kunne bidrage til familiens indtjening og velstand. De \u00e6ldre af drengene var allerede tildelt passende opgaver i farens virksomhed, en driftig h\u00e5ndv\u00e6rksvirksomhed med t\u00f8mrer- og snedkerarbejde som hovedfag. Her kunne drengene tidligt feje savsmuld og h\u00f8vlsp\u00e5ner og senere slibe \u00f8kser og stemmejern, mens de l\u00e6rte lydighed og arbejdsdisciplin i et milj\u00f8 s\u00e5 autorit\u00e6rt som i en munkeorden. <\/p>\n\n\n\n
Selvom moren i det skjulte legede med den lille dreng som om han var en pige, kl\u00e6dte ham i kjole og gav ham sl\u00f8jfer p\u00e5, lykkedes det ikke for hende at mildne de karaktertr\u00e6k og tilb\u00f8jeligheder hos barnet som s\u00e5 udpr\u00e6get og umiskendeligt afsl\u00f8rede ham som dreng, trods alle forkl\u00e6dninger. Han elskede mudder, vandpytter og jordrutsjebaner mere end sit p\u00e6ne t\u00f8j, klatrede i tr\u00e6er med kjole og forkl\u00e6de og maste sig gennem alle forhindringer trods alle formaninger, og p\u00e5drog sig lige s\u00e5 mange rifter i t\u00f8j, p\u00e5 kn\u00e6 og albuer, som hans br\u00f8dre i forvejen havde gjort til familietradition.<\/p>\n\n\n\n
Ligesom faren havde opl\u00e6rt sine s\u00f8nner til hj\u00e6lpere og efterf\u00f8lgere i sit fag, gjorde han det samme for dem indenfor sin bibesk\u00e6ftigelse. Han var nemlig byens spillemand og kapelmester, stillede med sit orkester op til alle former for sammenkomster, fester og forsamlinger, bal og familiedans, og i sommerhalv\u00e5ret ved promenadekoncerter i eget arrangement. Her var det ogs\u00e5 hans hensigt at drengene skulle indg\u00e5, hvorfor de blev instrueret i at spille p\u00e5 alle instrumenter, fra violin og bas over fl\u00f8jte og klarinet til alle st\u00f8rrelser af messinginstrumenter, foruden naturligvis klaver og slagt\u00f8j. Den autorit\u00e6re ledelsesform i hjem og p\u00e5 v\u00e6rksted blev til punkt og prikke videref\u00f8rt i den musikalske virksomhed, og br\u00f8drene imponerede byens borgere, som var g\u00e6ster ved alle former for sammenkomster og koncerter. “Mage til beh\u00e6ndighed!” blev der sagt, n\u00e5r drengene p\u00e5 skift afl\u00f8ste hinanden ved instrumenterne, som alle var til f\u00e6lles og ingen til personlig afbenyttelse. “Men n\u00e5r de bliver fork\u00f8lede, bliver de det alle p\u00e5 \u00e9n gang.”<\/p>\n\n\n\n
De samme krav som til h\u00e5ndtering af sav, fil og h\u00f8vl, til h\u00e5ndtering af violin, fl\u00f8jte og trommer, blev stillet til l\u00e6sning og gengivelse af musikkens forskrift, nodebladet. Den st\u00f8rste akkuratesse og pr\u00e6cision blev forlangt, og selv eftern\u00f8leren, da han var sluppet ud fra den moderlige omklamring, var tidligt i stand til at gengive nodetegnene i lyd, uanset hvilket instrument han blev bedt om at udf\u00f8re det p\u00e5. Selv med kornetten, valdhornet og tubaen, som kunne forekomme i de mest forskelige stemninger, kunne han ramme tonerne som de skulle lyde, om de s\u00e5 var noteret E, A, F, eller Bb. Heller ikke C# eller Ab voldte ham besv\u00e6r, for som han sagde: Du l\u00e6ser bare som om det st\u00e5r i tenorn\u00f8gle, og smider to fortegn v\u00e6k. S\u00e5dan eller p\u00e5 lignende m\u00e5de kunne han klare enhver pludselig overgang fra f.eks. en Eb-klarinet til en F-tuba.<\/p>\n\n\n\n
Som improvisationen var hans hj\u00e6lper n\u00e5r det drejede sig om transponering mellem tonearter, var den ikke lige s\u00e5 hj\u00e6lpsom da han senere blev ansat i et internationalt anerkendt symfoniorkester. Som musiker og solist p\u00e5 \u00e9t hovedinstrument, dog med pligt til ved behov at alternere med \u00e9t andet. Her m\u00e6rkede han arrene efter sin autorit\u00e6rt styrede opv\u00e6kst. Ting der aldrig havde v\u00e6ret til diskussion, blev nu genstand for minuti\u00f8s bearbejdning ved lange pr\u00f8ver og intense bestr\u00e6belser p\u00e5 perfektion. En helt ukendt arbejdsform for den i forvejen perfekte musiker, der som hidtil leverede sine ulasteligt nodetro gengivelser af smertende adagio passager, sp\u00e6ndingsfyldte crescendi, stimulerende accele- og decelererandi og ophidsende presti prestissimi. Alt leveret i fuld overensstemmelse med nodematerialet, hvori den verdensber\u00f8mte komponist havde lagt sine komplette instruktioner om v\u00e6rket og dets fremf\u00f8relse. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 stor respekt for komponistens anvisninger lagde den strengt autorit\u00e6rt opdragede og perfektionistisk indstillede musiker i arbejdet, at det ind imellem kunne komme til irettes\u00e6ttelser fra en ligeledes verdensber\u00f8mt maestro, der p\u00e5 et givet tidspunkt betr\u00e5dte dirigentpodiet og str\u00e6bte efter den rette klang og balance mellem de forskellige klangb\u00e6rende grupper, og efter den yderste pr\u00e6cision i de organisk bev\u00e6gelige rytmiske og dynamiske udviklinger. N\u00e5r en uenighed opstod mellem en s\u00e5dan med rette anerkendt personlighed og den perfektionerede solist, hvortil personligheden fors\u00f8gte at overf\u00f8re sin musikalske fornemmelse for en passage og dens frasering, affrasering, betoninger, staccati og portamenti, kunne denne solist i medf\u00f8r af sin m\u00e5lrettede opdragelse og sin grundige uddannelse finde p\u00e5 stilf\u00e6rdigt at tage komponisten i forsvar over for maestroen ved en k\u00f8lig konstatering:<\/p>\n\n\n\n
– Det st\u00e5r skrevet.<\/p>\n\n\n\n
Muligvis var han ikke klar over at han benyttede sig af et citat. Det st\u00e5r skrevet, en s\u00e6tning som han havde h\u00f8rt s\u00e5 tit i sin barndom og ungdom, som n\u00f8glen til alt. Til alt som skulle fremstilles i v\u00e6rkstedet, ud fra tegningerne og beskrivelserne til det skab, den trappe, det sommerhus, den kontor-, fabriks- eller beboelsesbygning der skulle leveres. Det st\u00e5r skrevet, i anvisningen, vejledningen, projektbeskrivelsen. Endnu fjernere forestillede han sig, at det igen kunne v\u00e6re et citat, stammende fra skriftkloge og bibeltro fundamentalister, som ikke tog skriftsteder og lignelser som allegorier, men som umisforst\u00e5elige udtryk for Guds vilje. M\u00e5ske havde han heller ikke gjort sig mange tanker om at tolkning af det skrevne var gjort til genstand for intense dr\u00f8ftelser op gennem hele historien, om hvilket forhold et udsagn og dets betydning kunne have med hinanden, ikke mindst om et udsagn der var skrevet ned. Det st\u00e5r skrevet, det skrevne er uantasteligt, mere trov\u00e6rdigt end det talte ord. En holdning til det skrevne lige s\u00e5 gammel som selve skrivekunsten, hvis udbredelse medf\u00f8rte store og skadelige virkninger for det talte ord, og dermed ogs\u00e5 p\u00e5 respekten for mundtlige aftaler.<\/p>\n\n\n\n
I orkesteret m\u00e5tte den skrifttro solist genoptr\u00e6nes i lydh\u00f8rhed for synlig og mundtlig kommunikation, da musikalsk samspil mere foreg\u00e5r i nuet end efter indg\u00e5et kontrakt. Dirigentens som opgave var at forene de individuelle stemmer i en samklang, etymologisk med et andet ord: symfoni. Alts\u00e5 m\u00e5tte den autorit\u00e6rt skolede musiker tage sin anden m\u00f8jsommeligt till\u00e6rte egenskab til sig, v\u00e6rkstedets evne til gnidningsfrit samarbejde, i respekt for det store f\u00e6lles m\u00e5l, og i anerkendelse af det overblik, som kun en h\u00e5ndv\u00e6rksmester og en maestro kan v\u00e6re i besiddelse af.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan blev “Det bliver vist”, med kropssprog og gestik, til et nyttigt korrektiv til doktrinen “Det st\u00e5r skrevet”.<\/p>\n\n\n\n