– Det m\u00e5 da v\u00e6re rimeligt, at borgerne kan beholde lidt flere af deres egne penge!<\/p>\n\n\n\n
– Ja. S\u00e5dan lyder det evindelige mantra fra de borgerlige milj\u00f8er. Som du ved, sm\u00e5borgerlighed findes ikke. H\u00f8jborgerlighed heller ikke. Der findes kun borgerlighed, og den er sm\u00e5borgerlig!<\/p>\n\n\n\n
– Venstreorienteret vr\u00f8vl! Jeg tror p\u00e5 frihed og retf\u00e6rdighed, lov og orden, jeg har borgerlige idealer, f\u00f8ler mig som borgerlig, jeg er borgerlig, og det er jeg stolt af!<\/p>\n\n\n\n
– Enhver kan v\u00e6re n\u00f8jsom, stille sig tilfreds med lidt, men man kan ogs\u00e5 g\u00e5 efter h\u00f8jere idealer, man kan arbejde for st\u00f8rre m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
– Som er?<\/p>\n\n\n\n
– Som er et velfungerende samfund. Du beh\u00f8ver ikke k\u00f8re frem med thatcherismens p\u00e5stand om at samfundet ikke findes, om at der kun findes individuelle m\u00e6nd, kvinder og familier. Skulle det m\u00e5ske v\u00e6re lykken?<\/p>\n\n\n\n
– Det er i hvert fald n\u00e6rmere lykken end en magtfuldkommen stat, som tillader sig at omfordele indkomst, fra dem der tjener pengene til dem der bruger dem!<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kender synspunktet. Hyppigere fremsat fra dem der st\u00e5r uden indflydelse end fra dem med. Det bliver det ikke n\u00f8dvendigvis bedre af. Men nu du selv kommer ind p\u00e5 indkomstfordelingen, og borgernes egne penge, kan du s\u00e5 hj\u00e6lpe med at opklare hvad det er du forst\u00e5r ved borgernes egne penge, hvordan definerer du dem?<\/p>\n\n\n\n
– Borgernes egne penge er dem, de selv hat tjent!<\/p>\n\n\n\n
– Og hvad der er sparet er tjent, noget har man fortjent, andet ikke, men hvad er det for en slags penge man selv har tjent, hvad er det der der g\u00f8r at man kan beholde dem? Hvordan tjener man penge man kan beholde, hvilken del af de tjente penge har man ret til at beholde?<\/p>\n\n\n\n
– I princippet dem alle sammen. Man har lov til at kr\u00e6ve nogle opgaver udf\u00f8rt, dem betaler man for, uanset om det er gennem private eller offentlige virksomheder. Er det hos de private betaler man efter ydelse, hos det offentlige betaler man bare. Over skatten. Og h\u00e5ber der kommer en ydelse.<\/p>\n\n\n\n
– Nu skal vi vel ikke igen til at forklare forskellen p\u00e5 offentlig og privat virksomhed. Det handler om at skelne mellem hvad der er n\u00f8dvendigt og hvad der ikke er n\u00f8dvendigt. Der findes opgaver i enhver gruppe, i enhver forsamling, i ethvert samfund, i enhver civilisation, som man bliver enige om er n\u00f8dvendige. Det kunne v\u00e6re s\u00e5dan noget som at sikre lejren mod brand, oversv\u00f8mmelse, vilde dyr, fremmede stammer. S\u00e5 m\u00e5 man etablere funktioner der kan varetage f\u00e6lles opgaver, bygge hegn, oprette brandkorps og vagtv\u00e6rn, udtage v\u00e5benf\u00f8re til forsvar mod angribere. Det g\u00f8r man typisk i f\u00e6llesskab. Andre opgaver som fremstilling af f\u00f8devarer og redskaber kan udf\u00f8res af enkeltpersoner, og s\u00e5 ordner man sig med byttehandel. De der ikke deltager i de f\u00e6lles opgaver m\u00e5 bidrage ved at stille nogle af deres produkter til r\u00e5dighed, som betaling for at det n\u00f8dvendige bliver gjort. Det er vel principper du kan g\u00e5 ind for?<\/p>\n\n\n\n
– I den tid du taler om havde de ikke engang penge. Og fremstilling af f\u00f8devarer og redskaber kan vel siges at v\u00e6re n\u00f8dvendig til enhver tid.<\/p>\n\n\n\n
– Selvf\u00f8lgelig, men det beh\u00f8ver ikke g\u00f8res i f\u00e6llesskab. Principperne handler ikke kun om penge, men om ydelser og modydelser generelt. I vores tid j\u00e6vnes alting ud med penge, n\u00f8dvendigt og un\u00f8dvendigt, med og uden kvalitet, kun bestemt af hvad det kan s\u00e6lges for. Det er ubekvemt i alle sammenh\u00e6nge hvor det kommer til f\u00e6llesskabets n\u00f8dvendige opgaver, som m\u00e5 og skal l\u00f8ses uanset omkostninger.<\/p>\n\n\n\n