– Jeg husker da min mosters og onkels hus blev anlagt. Der var sat landm\u00e5lerstokke op, udgravet for fundament og k\u00e6lder, lagt r\u00f8r og kabler inden der blev st\u00f8bt sokkel, v\u00e6gge og d\u00e6k. Vi legede i det hus hver sommer. Der var bare marker omkring, men hvert \u00e5r var der bygget nyt og kommet nye naboer. Nu kan man ikke komme ud i det \u00e5bne landskab medmindre man har bil, eller g\u00f8r forberedelser til en l\u00e6ngere cykeltur.<\/p>\n\n\n\n
Hun sukkede i savnet over den svundne tid, der dog ikke kunne ligge l\u00e6ngere tilbage end det meste af hendes liv, svarende til en eller to generationer, da hun nu selv havde b\u00f8rn p\u00e5 samme alder som hendes egen, da hun legede hos mosteren og onklen. De to var nu blevet visiteret til en plejebolig, da han havde udviklet en tiltagende aldersdemens, og hun ikke l\u00e6ngere kunne im\u00f8dekomme det stigende behov for konstant overv\u00e5gning og kompetent pleje og behandling. Livets gang, t\u00e6nkte hun, ikke alt i livet er fremgang.<\/p>\n\n\n\n
Heller ikke alt for parcelhuskvarteret var fremgang. Da det blev udbygget var der ogs\u00e5 s\u00f8rget for n\u00e6rbutikker, kiosker og postindleveringssteder, nu var de fleste af de faciliteter afviklet, ligesom skolen og biblioteket, da alt af den slags var underskudsgivende og m\u00e5tte underkaste sig centraliseringen. Nu da de fleste i forvejen havde bil, som n\u00f8dvendig betingelse for en normal tilv\u00e6relse p\u00e5 s\u00e5dan et sted. Der var jo ikke l\u00e6ngere til storcentret end et kvarters k\u00f8rsel.<\/p>\n\n\n\n
Det \u00e5bne land skrumpede ind. Det man som byboer kunne n\u00e5 med bil eller p\u00e5 en motionsbegrundet cykeltur, gerne i hold eller grupper for selskabeligheden skyld. Det rummede heller ikke fri natur, som man finder i ur\u00f8rte omr\u00e5der fri for menneskelig indblanding, for de h\u00f8rte til sj\u00e6ldenheder, som denne landsdel ikke gav betingelser for. Efter en ganske kort str\u00e6kning med forholdsvis \u00e5ben himmel og ubrudt horisont var man igen inde i bebyggede omr\u00e5der med bef\u00e6stede arealer, kloakering og regnvandsbassiner, konstante indtil permanente udgravninger for fjernvarmer\u00f8r, forsyningsledninger og lyslederkabler. <\/p>\n\n\n\n
I det betr\u00e6ngte landbrug havde man fundet ud af at der var flere penge i lokalplaner, landzonetilladelser, byggemodning og udstykning end i avl af fodermidler for industrielt opdr\u00e6ttede produktionsdyr og nicheproduktion af afgr\u00f8der egnet for menneskef\u00f8de. Endnu en aktivitet bet\u00f8d konkurrence for agerdyrkningen, det var de uhyre solcelleparker, som strakte sig ud over flade arealer med lav bonitet, og berigede disse omr\u00e5der med en geometrisk regelm\u00e6ssighed, i harmoni med de mange vindm\u00f8lleparker opstillet efter den rette linjes princip, for det meste i en stor matrix besl\u00e6gtet med koordinatsystemets udtryk og poesi.<\/p>\n\n\n\n
Den stadig ungdommelige kvinde med det smukke indre kunne med et vist vemod sammenholde sine indtryk af stedet med hvad hun kunne huske fra en generation tidligere. Tiden havde forandret det hele. Hvis ikke tiden, var det s\u00e5 mennesket, kommunen, eller markedet? Savnet hun oplevede, kunne det sammenlignes med at se de gamle mennesker forsvinde, som mosteren og onklen. Kunne det sammenlignes med hvordan hun huskede da hendes egen far f\u00f8lte sig fort\u00e6ret af en snigende, men uafvendelig kr\u00e6ftsygdom. Hvordan denne sygdom blev beskrevet, hvordan kr\u00e6ftceller formerer sig uden hensyn til at deres v\u00e6kst kan f\u00f8re til at v\u00e6rtsorganismen kan d\u00f8, hvilket vil medf\u00f8re deres egen udslettelse. Er det kr\u00e6ftcellernes uvidenhed eller deres m\u00e5l?<\/p>\n\n\n\n
Om det nu kunne v\u00e6re den ene eller den anden m\u00e5de at opl\u00f8ses p\u00e5, at fortone sig i en sky mens alt det man husker, alt det man er, forsvinder, eller om det er at opleve sig magtesl\u00f8s over for at blive fort\u00e6ret af noget man ikke har magt over, fordi det ikke har magt over sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Sygdommen p\u00e5 jordens overflade, mente hun, kunne netop sammenlignes med kr\u00e6ftsvulster. Plamager af kr\u00e6ftsvulster. Det sunde v\u00e6v skulle man efterh\u00e5nden rejse langt for at opleve, og jo mere man rejste, jo mere af smitten tog man med sig. De eneste smittefrie omr\u00e5der var de steder hvor der endnu aldrig havde v\u00e6ret nogen mennesker.<\/p>\n\n\n\n
Men det er imod menneskets natur at lade s\u00e5danne steder ligge ur\u00f8rt, de er lige s\u00e5 lokkende som nyfalden sne en solskinsmorgen. Den ur\u00f8rte sne lokker b\u00f8rn til at tr\u00e6de spor i den. De ur\u00f8rte omr\u00e5der uden spor efter menneskelig aktivitet lokker forskere til at afd\u00e6kke omr\u00e5dernes hemmeligheder. De eneste stier der ikke er betr\u00e5dt ligger hvor det er farligt at f\u00e6rdes. Derfor sender man sonder, apparater og m\u00e5leinstrumenter der hen, der ud, der ind. Modsat f\u00f8rhen passer man mere og mere p\u00e5 at disse indgreb ikke risikerer at \u00f8del\u00e6gge det betragtede objekt. Men hvor mennesker har g\u00e5et, bygget, opholdt sig, fortr\u00e6ngt sine medskabninger og is\u00e6r erobret deres omr\u00e5der, breder bebyggelserne sig, den rette linjes princip, de rette vinkler og de geometriske figurer, alle symptomerne p\u00e5 svulsternes krystallinske struktur. Engang var man stolt ved tanken om at ens frembringelser kunne ses fra rummet, ligesom den kinesiske mur. I dag ses synligheden af menneskehedens destruktioner som en sk\u00e6ndsel.<\/p>\n\n\n\n