Den lille forening var dannet, p\u00e5 den m\u00e5de man altid kunne bruge til at danne sm\u00e5 foreninger, da en gruppe mennesker sluttede sig sammen om noget de kunne v\u00e6re enige om. Der var masser af andre sm\u00e5 foreninger i forvejen, i n\u00e6rheden og l\u00e6ngere v\u00e6k, men i stedet for at g\u00e5 ind i en af dem, var den lille gruppe af enige enig med hinanden og sig selv om at man helst ville danne en helt ny forening helt for sig selv. De der interesserede sig for at fiske ved s\u00f8 og strand havde deres lystfiskerforening, de historisk interesserede havde deres lokalhistoriske forening, p\u00e5 samme m\u00e5de var der foreninger om at spille skak, lave sp\u00e6ndende mad, l\u00f8be ture i skoven, og alle mulige andre form\u00e5l. I den lille nye forening havde man brugt en del tid og kr\u00e6fter p\u00e5 at sp\u00f8rge sig selv og hinanden om hvad man egentlig skulle v\u00e6re helt enige om, derefter om hvad der egentlig skulle v\u00e6re foreningens form\u00e5l, for skulle der udn\u00e6vnes et form\u00e5l m\u00e5tte det helst v\u00e6re noget der nogenlunde d\u00e6kkede det man skulle v\u00e6re enige om, i det mindste noget hen i den retning, for det kunne t\u00e6nkes at f\u00e5 indflydelse p\u00e5 hvem og hvor mange der kunne t\u00e6nkes at tilslutte sig, og derefter v\u00e6re afg\u00f8rende for hvem og hvor mange man ville lukke ind. Ligesom det kunne v\u00e6re bestemmende for f. eks. hvilket navn man ville give den lille forening.<\/p>\n\n\n\n
I l\u00f8bet af de indledende m\u00f8der med lange og indviklede forhandlinger var man faktisk kommet ret langt med id\u00e9er, forslag til visioner, procedurer, valgregler, organisationsstuktur og hjemsted, der l\u00e5 faktisk en imponerende bunke forslag parat, inden det faldt en af de fremm\u00f8dte ind at man hellere m\u00e5tte g\u00f8re noget ved den form\u00e5lsparagraf, der egentlig fra begyndelsen havde st\u00e5et ret h\u00f8jt p\u00e5 deres huskeseddel. Det var n\u00e6r blevet glemt, hvilket dog blev ben\u00e6gtet af dem der havde v\u00e6ret med til at opliste punkter til huskesedlen, det var bare blevet indf\u00f8jet i hvert af punkterne, sagde de, s\u00e5 man ikke umiddelbart kunne gennemskue hensigten. Men at det skulle g\u00f8res, var der p\u00e5 den anden side ingen tvivl om, og i diskussionen om form\u00e5let n\u00e6rmede man sig faktisk en slags enighed. Men det skete i b\u00f8lger der gik b\u00e5de op og ned, og i den proces faldt ogs\u00e5 flere af de potentielle medlemmer fra, det fandt de tilbageblevne beklageligt men ogs\u00e5 forst\u00e5eligt og p\u00e5 sin vis fordelagtigt, for s\u00e5 ville det blive lettere at blive enige, og form\u00e5let m\u00e5ske lettere at fastl\u00e6gge.<\/p>\n\n\n\n
Flere af deltagerne i disse indledende m\u00f8der havde erfaringer fra andre foreninger, ogs\u00e5 med foreninger under dannelse, og de gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 en lang r\u00e6kke praktiske ting det var godt at have styr p\u00e5, ud over form\u00e5let, det kunne v\u00e6re ting som vedt\u00e6gter, forretningsorden, generalforsamling, bestyrelse, bestyrelsesposter, valg, valgprocedurer, kontingenter, revisor, bankforbindelse, hjemsted, meget af det svarende til hvad man kunne finde i bunken af forslag, desuden delegerede til repr\u00e6sentation i andre forsamlinger, og en opl\u00f8sningsparagraf, herunder anbringelse af foreningens eventuelle midler ved en eventuel opl\u00f8sning. De af deltagerne der l\u00e5 inde med den type erfaringer kom af praktiske grunde til at pr\u00e6ge udformningen af hele strukturen for foreningens virke, og det fik en del andre af de mulige medlemmer til at falde fra, nok is\u00e6r dem der ikke \u00f8nskede alt for stramme og h\u00e6mmende rammer for et nyt initiativ under f\u00f8dsel. Selv uden de s\u00e5ledes frafaldne resterede stadig en smule uenighed i den gruppe, der egentlig havde dannet sig med det hovedform\u00e5l at v\u00e6re enige. Der var s\u00e5dan noget som hvordan beslutninger skulle tr\u00e6ffes. <\/p>\n\n\n\n
Det m\u00e5tte v\u00e6re oplagt for en forening dannet i enighed om form\u00e5l man var enige om, at alle beslutninger m\u00e5tte tages i enighed. Skeptikerne for det synspunkt var dem med foreningserfaring fra andre steder, hvor uenighed mere end enighed var normen, og hvor man s\u00e5ledes havde taget former for afstemninger til sig, hvor der ikke kr\u00e6vedes enighed, kun flertal. Almindeligt flertal eller kvalificeret flertal, det m\u00e5tte afg\u00f8res af emnets alvor og principielle betydning. Nu var forsamlingen ogs\u00e5 n\u00e5et op p\u00e5 en st\u00f8rrelse som en helt almindelig mindre skoleklasse, trods de forskellige afskalninger og frafald, og sandsynligheden for fraktionsdannelse bag al enigheden var alligevel ikke til at se bort fra. Man valgte s\u00e5ledes en form for repr\u00e6sentation. De sidste frafaldne blev dem, der st\u00e6digt fastholdt en fundamentalistisk tro p\u00e5 det direkte demokrati med fuld enighed i alle afg\u00f8relser, selvom det kunne tr\u00e6kke beslutninger om de mindste sm\u00e5ting ud i uendeligheder. For at slippe for det blev repr\u00e6sentationen alligevel vedtaget, og den traditionelle struktur med generalforsamling, bestyrelse, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, bestyrelsesposter og formand, samt sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt formanden skulle v\u00e6lges direkte ved generalforsamlingen eller udpeges af bestyrelsen blandt egne medlemmer. <\/p>\n\n\n\n
Nu var det s\u00e5dan, at denne formand, af hvilket k\u00f8n ingen l\u00e6ngere kunne huske, og derfor omd\u00f8bt til forperson, fandt sig godt til rette i sin position. Ved vedt\u00e6gternes udformning havde man nemlig p\u00e5 en enkel m\u00e5de afgjort sp\u00f8rgsm\u00e5let om stemmelighed ved at lade denne forpersons stemme v\u00e6re afg\u00f8rende. Fra begyndelsen havde der v\u00e6ret et betydeligt personsammenfald, idet alle fremm\u00f8dte ved generalforsamlingerne ogs\u00e5 var medlemmer af bestyrelsen, hvor de blev genvalgt \u00e5r efter \u00e5r. Nye medlemmer, som gennem tiden var lokket til af foreningens uangribelige form\u00e5l, m\u00e5tte se sig som en slags andenklasses medlemmer, idet alle pladser med indflydelse var optaget. Det var ikke til at se bort fra, at de der markerede sig som skeptikere overvejende var medlemmer der samtidig ikke var meget for at st\u00e5 frem med deres skepsis i fuld \u00e5benhed, man s\u00e5 dem aldrig p\u00e5 talerstolene men kun snigende sig rundt langs v\u00e6ggene og i korridorerne. De f\u00e5 der f\u00f8rte sig frem med indvendinger og forslag til korrektioner, ledsagede dem med en bem\u00e6rkning om at agere dj\u00e6velens advokat, hvilket efter deres egen opfattelse kunne tilf\u00f8re disse indvendinger b\u00e5de autoritet og legitimitet, selvom de var s\u00e5 fort\u00e6nkte og kryptiske, at det eneste form\u00e5l syntes at v\u00e6re en demonstration af den eneste kvalificerede t\u00e6nkem\u00e5de til at gennemg\u00e5 alle eventualiteter. <\/p>\n\n\n\n
Selv ikke alt dette hindrede foreningen i gennem \u00e5rene at vokse sig talst\u00e6rk, og det forhindrede ikke de stadig nye tilkommende medlemmer i igen og igen at unders\u00f8ge alt g\u00e6ldende for foreningen, dens valgregler, dens vedt\u00e6gter og historikken for dens vedt\u00e6gts\u00e6ndringer, dens kreds af sponsorer og velvilligt indstillede medlemmer af det lokal erhvervsliv og kommunalbestyrelse kaldet byr\u00e5d eller borgerrepr\u00e6sentation. Med den viden kunne disse nye medlemmer pr\u00e6sentere nye eller forl\u00e6ngst henlagte forslag til en lang r\u00e6kke initiativer, der alle kunne opn\u00e5s den allerst\u00f8rste enighed om, fordi der allerede havde v\u00e6ret fuld enighed om dem, indtil de af grunde man ikke talte h\u00f8jt om var blevet henlagt igen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes kunne selv disse nye medlemmer ses som b\u00e6rere af en enighed, ogs\u00e5 kaldet konsensus, som aldrig f\u00f8r set. Erkendelsen voksede ogs\u00e5 af at det m\u00e5tte v\u00e6re \u00f8nsv\u00e6rdigt at se i det mindste et enkelt eller et par af s\u00e5danne medlemmer som medlemmer af bestyrelsen, hvilket ogs\u00e5 blev konsekvensen af de p\u00e5f\u00f8lgende valg. Hvad der derefter foregik bag bestyrelsens i fuld enighed lukkede d\u00f8re, sivede ikke ud hverken til foreningsmedlemmerne eller til offentligheden, n\u00e5r man ser bort fra en journalist fra det lokale dagblad, der havde placeret sig i skyggen af skumringen under et \u00e5bentst\u00e5ende vindue, hvorfra han bev\u00e6bnet med blok og blyant kunne opsnappe og notere noget af den h\u00f8jr\u00f8stede samtale der kunne h\u00f8res indefra. Resultatet, som han kunne overbringe til sin redaktion og gennem den endnu l\u00e6ngere ud til den enige befolkning og herunder til de meget enige bestyrelsesmedlemmer, var at man nu, i fuld enighed, i foreningen “Enigheden” havde valgt en ny forperson, som man i tiltro til netop denne forpersons enest\u00e5ende evne til at opfylde foreningens form\u00e5l, at skabe enighed, havde udstyret med s\u00e6rlige bef\u00f8jelser, som havde n\u00f8dvendiggjort en r\u00e6kke justeringer af foreningens vedt\u00e6gter. Disse \u00e6ndringer, som ogs\u00e5 var vedtaget i fuld enighed, drejede sig hovedsageligt om at sikre denne forpersons forbliven p\u00e5 forpersonsposten, ved at blive gjort til \u00e6resmedlem, valgt p\u00e5 livstid, som \u00e6resforperson. Det var den sikreste m\u00e5de at sikre sig enighed p\u00e5, om det som var foreningens egentlige form\u00e5l. Og hvad var s\u00e5 foreningens egentlige form\u00e5l, som man i enighed havde forsamlet sig om. Det var det form\u00e5l, som man endelig, gennem tiden med utallige m\u00f8der i det meget enige m\u00f8nstersamfund kunne samle st\u00f8rst enighed om. At v\u00e6re enig om at holde alle de fremmede ude. Fra landet, fra byen og fra den blomstrende, tolerante og rummelige forening hvor alle var enige, foreningen Enigheden.<\/p>\n\n\n\n