Det kunne v\u00e6re meget godt med denne by som er vidunderlig, men jeg var kaldt til m\u00f8de, som led i en konference jeg ikke vidste noget om, og m\u00f8det skulle holdes et sted jeg ikke havde v\u00e6ret f\u00f8r. I en bygning af nogle kaldt byens stolthed, af andre kaldt dens sk\u00e6ndsel, hvor begge synspunkter blev fremsat af hold hvis deltagere syntes at deres modpart var uvidende, uduelig, skadelig, og burde fratages enhver indflydelse. Det nyindviede t\u00e5rn i jeg ved ikke hvor mange etager, som en lodretst\u00e5ende krydsning mellem prisme og cylinder i glas, aftagende i bredde opadtil for at give anledning til s\u00e5 mange flere etager. P\u00e5 en af disse etager skulle jeg m\u00f8de frem.<\/p>\n\n\n\n
– Det letteste er, sagde min kontaktperson, – hvis du bruger de udvendige trapper.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde set bygningen p\u00e5 billeder og lagt m\u00e6rke til trapper i r\u00f8r sat udenp\u00e5 facaden, som ekstra, n\u00f8dt\u00f8rftige forbindelseslinjer mellem nogle af etagerne. Som om de ved en dekorativ virkning skulle mildne det r\u00e5 og brutale ved formen kombineret af cylinder, prisme og omvendt istap. Som om man p\u00e5 den m\u00e5de, ved at h\u00e6nge trapper og korridorer p\u00e5 udvendigt, kunne illudere en lille smule organisk udtryk, mellem alt det mekaniske i bydelen. Javel, hvis det var gjort elegant, her mindede det mere om kroppens indre organer, som p\u00e5 sin vis ogs\u00e5 er elegante, og forsynet med blodkar og andet ligesom lagt udenp\u00e5 i sidste \u00f8jeblik. Det husker jeg fra billeder i anatomiske l\u00e6reb\u00f8ger, hvor det dog er gengivet farver, her ligner det kun is.<\/p>\n\n\n\n
– Fra ankomstplanet finder du den udvendige trappe, der g\u00e5r opad og mod venstre. N\u00e5r den stopper g\u00e5r du lige frem, indtil du finder en trappe der g\u00e5r nedad, og f\u00f8lger den en etage ned. Cirka en kvart omgang fremme er der igen en trappe opad, kaldt bypass 7-11, med den kan man nemlig komme forbi de afsp\u00e6rrede etager, og hvor den ender, begynder vores afsnit. Her ser du receptionen, og der kan du f\u00e5 forklaret resten af vejen.<\/p>\n\n\n\n
Det l\u00f8d kompliceret, og jeg pr\u00f8vede at huske det, mens jeg t\u00e6nkte at det nok ville v\u00e6re lettere at bruge elevatorerne.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ankom til bydelen, fandt frem til omr\u00e5det og pr\u00f8vede at finde en ledig parkeringsplads, mens jeg blev irriteret over at der ikke var nogen offentlig transportforbindelse til et s\u00e5dant sted. Ikke alt i planl\u00e6gningen var vellykket, som det tit sker med den slags arrangementer hvor mange parter er indblandet, uden at nogen af disse parter viser evner og vilje til samarbejde. N\u00e6r t\u00e5rnet var der intet der kunne minde om parkeringspladser, s\u00e5 da jeg endelig fandt en, var jeg s\u00e5 langt fra m\u00e5let, at jeg m\u00e5tte lede i himlen efter noget der ragede op som et t\u00e5rn, som en uregelm\u00e6ssig k\u00e6mpem\u00e6ssig syl tilspidset opefter. S\u00e5dan nogle t\u00e5rne kunne jeg se masser af, i form og st\u00f8rrelse st\u00e6rkt afvigende fra hinanden og fra min beskrivelse. Det skulle v\u00e6re umuligt at tage fejl, selvom alle overgik hinanden i grimhed, for det jeg ledte efter skulle v\u00e6re flere gange h\u00f8jere end de andre. G\u00e5turen blev til en enerverende r\u00e6kke af forhindringer, og jeg havde medbragt et arkivmodul p\u00e5 hjul, indeholdende fortrolige og uundv\u00e6rlige materialer, som skulle med til m\u00f8det, afleveres og anbringes i organisationens nye lokaler. Det var besv\u00e6rligt at f\u00e5 det over alle fodg\u00e6ngerfelterne, som manglede skr\u00e5 kantsten eller ramper for k\u00f8restole og andet k\u00f8rende udstyr. Og jeg rystede p\u00e5 hovedet ved tanken om at bestige alle de udvendige trapper med dette monstrum. Mon ikke der kunne v\u00e6re en elevatorl\u00f8sning.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg havde unders\u00f8gt en hel del af de ikke s\u00e5 h\u00f8je t\u00e5rne, fik jeg endelig \u00f8je p\u00e5 selve det h\u00f8je t\u00e5rn med trapperne som et net af \u00e5rer sat udenp\u00e5. Foruden disse \u00e5rer var det ogs\u00e5 forsynet med et bladhang, en vedbend eller efeu, som p\u00e5 en eller anden m\u00e5de var sat til at vokse p\u00e5 alle facader indtil en vis h\u00f8jde. Noget der m\u00e5tte g\u00f8re vinduespudsning b\u00e5de umulig og overfl\u00f8dig.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg kom til hovedindgangen, undrede jeg mig over dens beskedne udseende. Ingen prangende skiltning, intet stort automatisk d\u00f8rparti, kun en almindelig lille d\u00f8r som en slags n\u00f8dudgang. Og stadig ingen skr\u00e5 trinforkanter ved fodg\u00e6ngerfelterne. Indenfor skulle man passere gennem flere ydmyge gange for at komme frem til et foyeromr\u00e5de, der til geng\u00e6ld \u00e5bnede sig favnende mod den anden side, som jeg m\u00e5 have opfattet som bagsiden. Gennem facadepartiet i glas uden bladhang kunne jeg se ud mod et m\u00e6gtigt parkeringslandskab, n\u00e6sten tomt. Her var jeg igen blevet utilstr\u00e6kkeligt informeret. Og der var elevatorer. De var bevogtet af to \u00e6ldre kvinder, som lukkede de ankommende personer ind efter tur. Da det blev min tur, viftede den mindste af konerne sig om ansigtet med et misbilligende udtryk, sikkert fordi jeg netop havde taget en bid af en saltet kiks med krydderier dyppet i en hvidl\u00f8gsdressing, begge dele placeret p\u00e5 et lille bord i et venteomr\u00e5de ved receptionen. Hun viste mig hen til automaten hvor man kunne indl\u00f8se billetter til elevatorerne, og lod mig vide at den rigtige indgang for s\u00e5dan nogen som mig var gennem k\u00e6lderen, hvortil der var udvendig nedk\u00f8rselsrampe og godselevator. Mens hun skelede til arkivmodulet som jeg stadig sl\u00e6bte efter mig. <\/p>\n\n\n\n
Udenfor, mellem indgangen og parkeringspladsen, fandt jeg hverken rampe eller elevatorer til k\u00e6lderregionerne, derimod et antal afsk\u00e6rmede brusere, som ved en badestrand mellem hotellerne for ferieturister til afskylning for forurenet havvand. Men jeg fandt ogs\u00e5 en indgang til et andet foyeromr\u00e5de, ogs\u00e5 her var en hel v\u00e6g besat med elevatorer. De var heldigvis ubemandet, til dem skulle man ogs\u00e5 k\u00f8be elevatorbilletter, som man kunne f\u00e5 hos en \u00e6ldre mand, siddende bag en glasv\u00e6g med luge og pengekasse, for at tage imod betaling og udlevere billetter, som han stemplede med en bunke forskellige gummistempler, han havde liggende i en bunke foran sig. Hele tiden skulle han vende s\u00e5dan et stempel for at se efter i bunden hvad der stod p\u00e5 det, og m\u00e5tte en gang imellem kontrollere det ved at pr\u00f8ve p\u00e5 et ark han havde liggende for det samme, da han ikke havde l\u00e6rt at l\u00e6se spejlvendt skrift. Arket var helt overstemplet, s\u00e5 det m\u00e5tte v\u00e6re sv\u00e6rt at se om der kom flere aftryk end der var i forvejen. Men han var i godt hum\u00f8r, og grinede til en bes\u00f8gende, der kom med en stor gammel jubil\u00e6umsm\u00f8nt, p\u00e5f\u00f8rt en vistnok stor v\u00e6rdi i engelske pund, og sagde at for den m\u00f8nt kunne man som bes\u00f8gende f\u00e5 billetter til resten af \u00e5ret. Jeg spurgte om han tog imod alle slags m\u00f8nter, hvilket han kunne bekr\u00e6fte, og det var godt, for jeg havde ikke andet betalingsmiddel med, kun f\u00e5 og sm\u00e5 m\u00f8nter, men m\u00e5ske nok til at komme op i etagerne og vel ogs\u00e5 ned igen.<\/p>\n\n\n\n
Med min billet gik jeg s\u00e5 til v\u00e6ggen med elevatorer, her s\u00e5 jeg at der ganske vist var flere d\u00f8re ved siden af hinanden og ved hver d\u00f8r flere elevatorstole over hinanden, som i en paternoster. Men alle rummene var ganske sm\u00e5, ikke mere end godt halvanden meter i h\u00f8jden, og ikke brede nok til at s\u00e6tte sig ned. Helt umuligt at f\u00e5 arkivmodulet med sig ind i s\u00e5dan et rum. Heller ikke hvis jeg bestilte en elevator til mig selv og en til modulet, for jeg kunne stadig ikke v\u00e6re der inde. Jeg begyndte at undre mig over at ingen fra konferencen endnu havde ringet for at rykke mig, tiden var snart g\u00e5et et kvarter over. Mens jeg var ved at opgive det hele, bev\u00e6gede alle elevatorerne sig, de kom ned fra et sted h\u00f8jere oppe, og lukkede skoleb\u00f8rn ud, en efter en, og der blev en r\u00e5ben og en larm, som n\u00e5r mange b\u00f8rn er sammen. Selvf\u00f8lgelig, det var skolens elevatorer. Et par af b\u00f8rnene s\u00e5 p\u00e5 mig og pegede i den anden retning, og ganske rigtigt, der ovre var ogs\u00e5 en v\u00e6g med paternosterelevatorer, disse i mere anvendelig h\u00f8jde. Jeg kunne endda klemme arkivmodulet med ind, man havde vel v\u00e6ret n\u00f8dt til at regne med bes\u00f8gende af et vist legemligt omfang. <\/p>\n\n\n\n
Endelig kunne jeg st\u00e5 ud p\u00e5 den etage, som min kontaktperson havde betegnet som ankomstomr\u00e5det, men jeg kunne ogs\u00e5 v\u00e6lge at forts\u00e6tte opad med andre elevatorer, og det gjorde jeg. Ganske rigtigt, de passerede forbi de afsp\u00e6rrede etager hvor der end ikke var stop, og jeg kunne st\u00e5 ud et sted h\u00f8jere oppe. Her var en anden reception hvor jeg kunne sp\u00f8rge om vej. Da receptionisten s\u00e5 mit medbragte skab p\u00e5 hjul, opgav han med det samme at foresl\u00e5 de udvendige trapper, men skrev en lille vejledning til mig p\u00e5 en lap papir, om hvilke etager man skulle st\u00e5 af p\u00e5 og skifte til andre elevatorer, de fleste opad og enkelte nedad, for p\u00e5 den m\u00e5de at navigere sig frem til destinationen. Indviklet, som k\u00f8replaner i et byomr\u00e5de med mange uafh\u00e6ngige lokalbaner og busforbindelser, hvor ingen havde taget sig sammen til at koordinere ruter og afgangstider efter hinanden.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, s\u00e5dan er det ogs\u00e5 her, sagde receptionisten, – vi har s\u00e5 mange virksomheder i huset, alene p\u00e5 denne etage flere end fingre p\u00e5 min h\u00e5nd. De store firmaer har som udgangspunkt hver sin elevator. Nogle, is\u00e6r de sm\u00e5, deler elevator med hinanden, men bestemt ikke alle.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg n\u00e5ede frem til m\u00f8det havde de \u00f8vrige deltagere allerede \u00e5bnet deres bestilte eller medbragte madpakker.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5 det var godt! sagde de, – der kommer drikkevarerne!<\/p>\n\n\n\n
Egentlig burde jeg have regnet det ud, hvis jeg havde t\u00e6nkt mig om. Jeg er jo ikke udvikler af klassificeret software eller leverand\u00f8r af avanceret isenkram, jeg er ansat som bud hos en k\u00f8bmand, som leverer til d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
Selvom de delegerede ved vores konference vidste hvad der var sket, hvad der m\u00e5ske var undervejs til at ske og hvad der sandsynligvis m\u00e5tte ske p\u00e5 et eller andet tidspunkt, selvom det som alle vidste blev fors\u00f8gt holdt skjult, selvom alle mente at en ny katastrofe af omfang som den tidligere indtrufne ville v\u00e6re lige s\u00e5 sv\u00e6r at skjule som den ville v\u00e6re sandsynlig.<\/p>\n\n\n\n
– Hvis en s\u00e5dan katastrofe muligvis havde udl\u00f8st et imperiums fald, m\u00e5tte andre imperier da bare tage ved l\u00e6re af det!<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan blev det sagt om det mest ubehagelige man kunne komme i tanker om, men som man ellers gjorde hvad man kunne for at se bort fra.<\/p>\n\n\n\n
– Mere vigtigt var det heller ikke, det imperium, det kunne jo ikke bruges til noget alligevel!<\/p>\n\n\n\n
Men selve f\u00f8lgevirkningerne. De direkte og umiddelbare kendte man ikke da det skete, men det gjorde vi nu, ved m\u00f8det, i et omfang det ikke l\u00e6ngere var til at se bort fra. Langtidsvirkningerne var stadig ukendte, men ville efterh\u00e5nden vise sig p\u00e5 flere omr\u00e5der som kr\u00e6vede laboratorieunders\u00f8gelser, ikke for at afd\u00e6kke men for at forklare. Og igen fortr\u00e6nge. Ganske som man fandt det n\u00f8dvendigt at fortr\u00e6nge skandalen om det monstrum af et bygv\u00e6rk vi befandt os i. Som p\u00e5 andre m\u00e5der satte sit pr\u00e6g p\u00e5 omr\u00e5det, t\u00e6nkt som et optimistisk vartegn for at indvarsle en ny fremtid og udviske en fortid fra en f\u00e6lles bevidsthed. For eksempel om dengang omr\u00e5det stadig var tomt for mennesker p\u00e5 grund af str\u00e5lingsfaren.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan l\u00e5 det forladt, omr\u00e5det f\u00f8rhen beboet af en kvart million indbyggere men hurtigt evakueret, en bydel med femten tusinde flygtet i al hast, et sted hvor ingen var vendt tilbage og alt overladt til vilde dyr som intet vidste om den radioaktive fare. Bortset fra en mindre gruppe fastboende som i d\u00f8dsforagt l\u00f8ste overv\u00e5gningsopgaver, og turistbusser i pendulfart med oplevelsestilbud for katastroferomantikere. Men nu genindtaget i livsbekr\u00e6ftende forh\u00e5bning om at alt kunne glemmes. Og markeret med et i de flestes \u00f8jne mislykket monstrum af et mindesm\u00e6rke, indrettet med kontorer, institutioner og klinikker.<\/p>\n\n\n\n
– Mindesm\u00e6rke! r\u00e5bte han med foragt i stemmen, m\u00f8delederen, da han havde sk\u00e6nket rundt af de arkiverede drikkevarer fra mit medbragte skab. – Denkmal! Mindes, t\u00e6nke, erindre, glemme!<\/p>\n\n\n\n
– I byer med eksploderede atomkraftv\u00e6rker m\u00e5 man jo glemme, indsk\u00f8d en efter stoleopstillingen at d\u00f8mme h\u00f8jtplaceret m\u00f8dedeltager.<\/p>\n\n\n\n
– Hvilket forhindrer de ansvarlige i at handle hurtigt! sagde en repr\u00e6sentant for en minoritetsgruppe best\u00e5ende af yngre kvinder, fra bordets lavere ende.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5r de ansvarlige har t\u00e6nkt sig om grundigt nok, fortsatte den h\u00f8jtplacerede, – og derfor v\u00e5gner op lidt for sent til at forst\u00e5 at det ikke l\u00e6ngere kan bagatelliseres! Og n\u00e5r de har n\u00e5et at vedtage den n\u00f8dvendige hastelovgivning for at etablere en gyldigt lovhjemmel!<\/p>\n\n\n\n
– Typisk forhalingsman\u00f8vre, fors\u00f8gte den yngre kvinde, – den lovgivning skal jo m\u00f8nstre et flertal!<\/p>\n\n\n\n
– Ikke alle katastrofer er hurtige! Det er ikke sikkert at denne by, den pragtfulde by vi bor i, skal blive helt ubeboelig efter en pludselig katastrofe. Kun delvis. Hvis nu ulykkesforsikringen kun d\u00e6kker almindelige ulykker men ikke pludseligt opst\u00e5ede ulykker, for at indf\u00f8re et fortolkningssp\u00f8rgsm\u00e5l. Er et jordsk\u00e6lv for eksempel pludseligt opst\u00e5et i mods\u00e6tning til en pandemi?<\/p>\n\n\n\n
– Andre byer kan g\u00e5 til grunde p\u00e5 andre m\u00e5der! Et bysamfund kan sygne hen, kun en af forsynings\u00e5rerne skal svigte, el, vand, afl\u00f8b, renovation, den daglige forsyning af information, n\u00e6rings- og nydelsesmidler, dyner, vaskemidler, \u00f8l og br\u00e6ndevin, kunder og leverand\u00f8rer, teaterforestillinger og byr\u00e5dsm\u00f8der, b\u00f8rn til skolerne og patienter til hospitalerne, klienter til advokaterne og arbejdsl\u00f8se til jobcentrene, tjenere til restauranterne, andagts\u00f8gende til kirkerne og gamle til plejehjemmene!<\/p>\n\n\n\n
– For ikke at tale om arbejde til arbejderne og arbejdere til arbejdet! Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om man hamstrer toiletpapir n\u00e5r der hverken er vand i hanerne eller afl\u00f8b fra kloakkerne, str\u00f8m i ledningerne eller mad i butikkerne!<\/p>\n\n\n\n
Egentlig kunne jeg let forlade m\u00f8det, skulle bare have kvitteringen for leverancen hjem igen, men her havde jeg en mulighed for at lytte p\u00e5 en begavet samtale mellem byens mest indflydelsesrige beslutningstagere.<\/p>\n\n\n\n
– T\u00e6nk samfundet som en organisme! fors\u00f8gte den yngre kvinde, som repr\u00e6sentant for de mindre indflydelsesrige.<\/p>\n\n\n\n
– Vr\u00f8vl! blev der r\u00e5bt fra bordenden. – Hvem har lukket jer ind? Vi har individuelle virksomheder og virksomhedsledere, og vi har aftaler og kontrakter! Ikke s\u00e5dan noget som samfund!<\/p>\n\n\n\n
– I en levende organisme, fors\u00f8gte hun igen, – har man organer, som alle afh\u00e6nger af hinanden. Det ved l\u00e6ger, fysiologer og udviklingsbiologer. Disse organer skal tilf\u00f8res n\u00e6ring og befris for deres affaldsprodukter, og de skal kunne sende og modtage signaler til og fra hinanden. Ellers d\u00f8r organet, og hele organismen med. I hjertet sidder muskler og arbejder hele tiden for at pumpe blodet rundt. Afsp\u00e6rres den \u00e5re der forsyner musklen med det blod den selv pumper rundt, bliver den p\u00e5 ret kort tid forvandlet fra muskel til arv\u00e6v, som ikke kan pumpe mere. Det g\u00e5r selvf\u00f8lgelig ud over resten af kroppens organer, ikke mindst hjernen, som er storforbruger af blod. De biologiske organismer har tiden og udviklingen forsynet med indviklede og effektive mekanismer, der kan f\u00e5 det hele til at fungere, det g\u00f8r de i en balance s\u00e5 fantastisk at man fra gammel tid da man ingenting vidste og ingenting forstod, kaldte det guddomme-ligt. Det g\u00f8r man stadig i visse dele af verden og hos visse befolkningsgrupper hvor man stadig ingenting ved og ingenting forst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, netop! r\u00e5bte m\u00f8delederen, – vi forst\u00e5r ingenting! Ha ha! Vi er hjernen, og vi er afh\u00e6ngige af forsyninger! Vi har netop modtaget en smule forsyninger, lad os fejre det, sk\u00e5l!<\/p>\n\n\n\n
Opfordringen blev fulgt, ogs\u00e5 holdningen syntes fulgt af forsamlingens flertal. Men det standsede ikke den spagf\u00e6rdige stemme.<\/p>\n\n\n\n
– En by er ogs\u00e5 en organisme, fortsatte hun, – den er ikke kun en ophobning af individuelle mennesker. Det har man vidst siden de f\u00f8rste byer opstod, hvor alle ikke l\u00e6ngere lavede det samme, men man begyndte at specialisere sig, nogle i f\u00f8devareproduktion som tidligere, andre i h\u00e5ndv\u00e6rk, handel med andre og indbyggernes sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n
– Laver vi m\u00e5ske ikke allesammen det samme? Samler indkomst? Akkumulerer kapital?<\/p>\n\n\n\n
– Byer som er store, fortsatte stemmen, – og samfund som er komplicerede, stiller h\u00f8je krav til forsyning, afledning og interne kommunikation. Jo st\u00f8rre by og jo mere kompliceret samfund, des h\u00f8jere krav. Det ved man fra ark\u00e6ologiske udgravninger af forsvundne civilisationer, hvor man ofte ser at ganske sm\u00e5 \u00e6ndringer har kunnet udl\u00f8se enorme katastrofer, set fra disse civilisationers synspunkt. Den faldende vandstand i Cambodjas floder og de udstrakte kanalsystemer omkring Angkor. Ibrugtagningen af nye handelsruter, som gik udenom etablerede hovedst\u00e6der som derefter sygnede hen, flere eksempler. Men ogs\u00e5 internt i store byer kunne der ske organd\u00f8d, som f\u00f8lge af \u00e6ndrede konkurrenceforhold p\u00e5 verdensmarkedet, s\u00e5 fabrikker lukkede og hele arbejderkvarterer forfaldt og forsumpede, som i Detroit og i Michael Mores Flint, Michigan. Organd\u00f8d i biologiske organismer, kvarterd\u00f8d i storbyer, to eksempler p\u00e5 samme proces. Gerrymandering, politisk aflivning af i forvejen sv\u00e6kkede byomr\u00e5der. Organsvigt, funktionssvigt, henfald og forr\u00e5dnelse. Liv kr\u00e6ver n\u00e6ring, det g\u00e6lder i levende organismer og det g\u00e6lder i levende samfund.<\/p>\n\n\n\n
– Som man ser, r\u00e5bte en af de h\u00f8jtplacerede, – vi er et primitivt samfund for vi laver det samme! Tjener penge! Sk\u00e5l p\u00e5 det!<\/p>\n\n\n\n
– De livsn\u00f8dvendige mekanismer ser de politisk destruktive kr\u00e6fter ikke, eller ogs\u00e5 er de ligeglade. To af de v\u00e6rste politiske samfunds\u00f8del\u00e6ggelser i nyere tid s\u00e5 man i Storbritannien og i USA, med Thatcher og Reagan. Den forrykte pemierminister, der mente at s\u00e5dan noget som samfundet ikke fandtes, kun individuelle m\u00e6nd og kvinder, og familier. En tankegang fra stenalderen, l\u00e6nge f\u00f8r jernalderen. Den amerikanske filmskuespiller, som brugte sit pr\u00e6sidentskab p\u00e5 en dr\u00f8m om at v\u00e6re filmhelt som p\u00e5 l\u00e6rredet, og lod sig styre af de mest \u00e6rkereaktion\u00e6re instrukt\u00f8rer der var at finde. De samfundsm\u00e6ssige katastrofer er de to tidligere politiske stormagter endnu ikke kommet sig over, og har meget sv\u00e6rt ved at erkende.<\/p>\n\n\n\n
Jeg forlader m\u00f8det, skal passe mit arbejde, og ingen bem\u00e6rker at jeg g\u00e5r fra dem. Servicepersonales umistelige privilegium. Jeg bryder mig heller ikke om at opholde mig i det skr\u00e6kkelige monstrum for lang tid ad gangen. Is\u00e6r ikke efter at skandalerne ved dets opf\u00f8relse ikke l\u00e6ngere kunne holdes skjult, men blev l\u00e6kket offentligt, selvf\u00f8lgelig fors\u00f8gt ben\u00e6gtet, fortr\u00e6ngt, beskyldt for konspirationsteorier, men alligevel ikke lod sig standse, og stadig ulmer som underjordiske brande i t\u00f8rvemoser, den t\u00f8rv som ville f\u00e5 bedre anvendelse ved r\u00f8gning af malt til pure malt, single malt og highland malt whiskies. Men det blev afsl\u00f8ret at der havde ligget gennemberegnede, velafpr\u00f8vede og myndighedsgodkendte projekter til alle faser og led i byggeriets konstruktioner, men at konsortiet af entrepren\u00f8rer valgte at bruge egne metoder, uafpr\u00f8vede, aldrig testede, aldrig godkendte, men billigere. Det havde givet besparelser, nogle af dem anvendt som hj\u00e6lpemiddel i bevillingsprocessen, andre til berigelse af konsortiets egne parter, is\u00e6r hovedentrepren\u00f8ren. P\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt stod store arealer og mange etager stadig ubenyttede, og kun de af natur mest risikovillige trodsede advarslerne og b\u00e5de k\u00f8bte og lejede sig ind p\u00e5 etagerne.<\/p>\n\n\n\n
– Vores t\u00e5rn st\u00e5r sikkert nok! h\u00f8rte man fra det forenede kor af politikere, entrepren\u00f8rer og uafh\u00e6ngige advokater for konsortiet. – Det er i hvert fald sikret mod oversv\u00f8mmelser!<\/p>\n\n\n\n
Det blev der grinet ad, indtil man fandt laboratorierapporter der afsl\u00f8rede at fundamentet og jordlagene det stod p\u00e5 ikke kunne t\u00e5le fugt.<\/p>\n\n\n\n
– Vi har en varslingstjeneste s\u00e5 man kan n\u00e5 at komme ud inden det skrider, alarmen lyder n\u00e5r udsvinget n\u00e6rmer sig en komma tre graders h\u00e6ldning!<\/p>\n\n\n\n
– Men det hj\u00e6lper kun hvis der ikke kommer jordsk\u00e6lv. For s\u00e5 rystes leret og sandet i undergrunden l\u00f8st og bliver til mudder p\u00e5 et \u00f8jeblik, og s\u00e5 n\u00e5r varslingssystemet ikke engang at starte alarmen f\u00f8r det hele er p\u00e5 vej ned!<\/p>\n\n\n\n
Ved Tjernobyl kan man se hvor hurtigt det g\u00e5r for naturen at indtage omr\u00e5der forladt af mennesker. Nu ved vi hvordan det kan se ud tredive \u00e5r efter, ved Angkor Vat hvad der kan ske p\u00e5 tre hundrede \u00e5r. En logaritmisk tidsskala med fremskrivning, tredive – hundrede – trehundrede – tusind – tre tusind – ti tusind – tredive tusind \u00e5r osv. Om tre-fire hundrede millioner \u00e5r kan visse spor fra menneskets tid m\u00e5ske stadig ses som et lag i en klippe, men det skal den tids geologer v\u00e6re dygtige for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Af hvilken art de geologer s\u00e5 kan v\u00e6re, mennesker er de jo ikke.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 l\u00e6ngere sigt er vi alle d\u00f8de, sagde Keynes. P\u00e5 l\u00e6ngere sigt er alt ligegyldigt, kunne han ogs\u00e5 have sagt, eller andre for den sags skyld. Om cirka fem milliarder \u00e5r bliver jorden opslugt af solen under dens forvandling fra hydrogenstjerne til heliumstjerne. S\u00e5 bliver alt udslettet. \u00c5nd og materie, udvikling og historie, lande, have, bjerge, det hele forsvinder i en stor solopgang, s\u00e5 der herfra ses sol i alle retninger, for vi er blevet en del af den. Jorden med alt dens liv og rester af liv, rester af planter, dyr og mennesker, det hele svides af. Menneskene med alle deres bygv\u00e6rker og kunstv\u00e6rker der l\u00e6nge har v\u00e6ret eroderet v\u00e6k, alt bliver som ikke eksisterende, som havde det aldrig eksisteret. Filosofferne, videnskaberne, de troende med alt deres Gud, Allah, paradis, frelse, undergang, det hele er v\u00e6k. Slut med krige og kampe. Menneskene n\u00e5ede alligevel ikke at blive overlevelsesdygtige. N\u00e5r solen opsluger jorden om cirka fem milliarder \u00e5r vil alt alligevel v\u00e6re udslettet forl\u00e6ngst. Cirka fem milliarder \u00e5r tidligere vil ethvert spor alligevel v\u00e6re udvisket, af Heraklit, Pythagoras, Sokrates, Platon. Homer, Dante, Shakespeare. Bach, Mozart, Schubert, Brahms. Rafael, Rembrandt, Manet, Cezanne. Galilei, Kepler, Newton, Einstein. Intet spor. Intet vil nogensinde have eksisteret. P\u00e5 l\u00e6ngere sigt er alt ligegyldigt. Set herfra. Andre steder i universet kan andre verdener stadig opst\u00e5 og forg\u00e5. Selv p\u00e5 denne jord kan nye civilisationer n\u00e5 at udvikles og g\u00e5 til grunde igen inden solen sluger det hele, dog ikke med mennesker som deltagere eller iagttagere. Det vigtige, for os, det er her og nu. Mens der findes en jord med natur, bjerge og have, planter, dyr til og med mennesker. Selv nogle af deres tanker og nogle af deres v\u00e6rker. Alting er meget vigtigt, lige her og lige nu.<\/p>\n\n\n\n
– Nu forst\u00e5r du vel, siger han, – at vi m\u00e5 t\u00e6nke p\u00e5 det der faktisk sker, ikke p\u00e5 det man kunne dr\u00f8mme om. T\u00e6nk p\u00e5 venner og bekendte, p\u00e5 personer kan vi kalde dem, men vi kan ogs\u00e5 kalde dem id\u00e9er. De g\u00e5r, st\u00e5r, l\u00f8ber, taler, sk\u00e6lder ud, og vi m\u00e5 pr\u00f8ve at beskrive deres handlinger og det der kommer ud af dem. Deres sindstilstand og deres bev\u00e6ggrunde beh\u00f8ver vi ikke tage os af, deres spekulationer og anf\u00e6gtelser, personernes indre stridigheder og kampe beh\u00f8ver vi ikke arbejde med, for det handler ikke om psykologi og filosofi, f\u00f8lelserne og meningerne m\u00e5 de have for sig selv, hvordan de kommer frem til beslutningerne er deres sag, for det er deres handlinger, og kun deres handlinger, det handler om. I straffesager er det ogs\u00e5 handlingerne man bliver d\u00f8mt for, ikke for de misforst\u00e5elser, der f\u00f8rte til handlingerne, ikke for overbevisninger, hallucinationer, h\u00e6vnmotiver, stemmer fra \u00e5nderne og hvad du vil, de f\u00e5r ikke betydning for dommen, kun for strafudm\u00e5lingen. <\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske. Har du l\u00e6st Br\u00f8drene Karamazov m\u00e5ske? N\u00f8dvendig grundbog for filosofi, religion, psykologi, jura, menneskekundskab. Hvad vores venner og bekendte g\u00f8r, hvad vores omgivelser foretager sig i virkeligheden, det er vigtigt, for det er de ting der s\u00e6tter udviklingerne i gang, det er alt det der f\u00e5r indflydelse p\u00e5 fremtiden, ikke kun p\u00e5 den indre selskabsstemning i vennekredsen, men p\u00e5 den ydre verden i al sin konkrete virkelighed. Vores venner i sig selv er ligegyldige, ligesom personer i virkeligheden ogs\u00e5 kan v\u00e6re ligegyldige, undtagen netop for en selv og nogle f\u00e5 andre, m\u00e5ske. Beskueren, betragteren, iagttageren, m\u00e5 kunne beskrive personernes handlinger rent, uden at d\u00f8mme dem ud fra intentionen bag. Er det klart? Incitamenterne bag handlingerne er vigtige nogle gange, i nogle sammenh\u00e6nge, ikke her og ikke nu. Menneskene \u00f8del\u00e6gger jo deres verden og deres fremtid alligevel, uanset deres gode grunde til det og trods deres \u00e6dle hensigter med det.<\/p>\n\n\n\n