I landskabet beboet af f\u00e5r og geder samt deres ut\u00f8j var det ikke let at finde noget at spise, og s\u00e5 glemte de at t\u00e6nke p\u00e5 det. Derimod var det ikke sv\u00e6rt at finde noget at tale om. Var deres navigat\u00f8r ikke god til at vise vej, var han udm\u00e6rket til at kommentere hver eneste af Sofias udtalelser, og igen f\u00f8lte Nalle sig som lytter og iagttager, som s\u00e5 ofte f\u00f8r. Der var heller ingen ladt pistol indenfor r\u00e6kkevidde, s\u00e5 han beh\u00f8vede ikke frygte sine tendenser til spontane indfald og uoverlagte handlinger, den slags som tidligere havde haft m\u00e5ske lidt u\u00f8nskede konsekvenser for selskabet.<\/p>\n\n\n\n
Sofia var som person optaget af at behandle alle andre ordentligt, og det bekymrede hende at mennesker kunne beg\u00e5 overgreb p\u00e5 andre personer, kr\u00e6nke andres rettigheder og hindre andres muligheder for at udfolde sig frit. Det kunne g\u00f8re hende oprigtigt vred, uanset om det foregik i hendes umiddelbare n\u00e6rhed eller p\u00e5 den anden side af jorden. Her i \u00f8rkenen hvor de ikke vidste om de skulle g\u00e5 til den ene eller den anden side og derfor blev hvor de var, lod hun sig distrahere af tanker om voldsomme overgreb beg\u00e5et i et fjernt og meget primitivt samfund, hvor der var fri adgang til skydev\u00e5ben, og dermed ogs\u00e5 fri adgang for enkeltpersoner, sindsforvirrede eller k\u00f8ligt velovervejede, til at beg\u00e5 massakrer, i frustration, i distraktion og kedsomhed, i h\u00e6vn p\u00e5 andres vellykkede liv for eget mislykkede.<\/p>\n\n\n\n
– Det er m\u00e5ske lidt trist i \u00f8jeblikket, for dem det g\u00e5r ud over, sagde Mahmoud. – Og for deres p\u00e5r\u00f8rende, selvf\u00f8lgelig. Mange af ofrene vil v\u00e6re savnet. Men s\u00e5dan m\u00e5 det n\u00f8dvendigvis v\u00e6re, for hvordan skulle man ellers kende forskel p\u00e5 dem der har r\u00e5d til automatv\u00e5ben og dem der ikke har? Krig og v\u00e5ben og den slags er alligevel en slags leget\u00f8j, og spillene p\u00e5 deres spillemaskiner handler ikke om andet end at plaffe nogen andre ned. Det drejer sig kun om at beslutte hvem der er de andre, s\u00e5 man kan f\u00e5 nogen at plaffe ned. Det er ikke m\u00e6rkeligt, at det g\u00e5r s\u00e5dan. P\u00e5 den ene side kan det v\u00e6re meget godt at plaffe nogen ned, for ellers bliver vi alt for mange. P\u00e5 den anden side er det altid de forkerte det g\u00e5r ud over, og det er mindre godt. Vi kan sige det s\u00e5dan, at n\u00e5r de aggressive og skydegale plaffer de fredelige ned, s\u00e5 ender det med at der kun er de skydegale tilbage. Nogen af dem, for de plaffer jo ogs\u00e5 hinanden ned. Med den selvforst\u00e6rkende virkning er der flere og flere der bliver skydegale, flere og flere bliver plaffet ned, og s\u00e5 n\u00e5r man m\u00e5ske hurtigere den balance, hvor der kun er de mennesker p\u00e5 jorden den kan b\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Sofia kunne godt m\u00e6rke Mahmouds sarkasme, n\u00e5r han parodierede den afslappede holdning til skoleskyderierne i v\u00e5benindustriernes eget land. For Nalle var det vanskeligere, den hurtighed der h\u00f8rte med til hans ufrivillige handlingsudbrud var ikke til r\u00e5dighed n\u00e5r han skulle forst\u00e5 flertydige meningstilkendegivelser. Han forstod bare, at Sofia gerne ville havde det bedste frem i mennesker, til og med i ham selv, mens Mahmoud bare virkede desillusioneret. Pessimistisk var m\u00e5ske det rigtige ord. Sofia n\u00e5ede ikke at f\u00e5 det bedste frem i Mahmoud, inden han fortsatte med sine parodier og hun kunne n\u00e5 at formulere et svar.<\/p>\n\n\n\n
– Akkurat som mellem de besynderlige administrative dannelser du ved, sagde Mahmoud, – dem der kaldes nationalstater. Andre siger lande. Hvis s\u00e5dan en nationalstat, eller s\u00e5dan et land, ikke har noget at tilbyde p\u00e5 markedet, det skal v\u00e6re noget der kan s\u00e6lges, det vil sige oms\u00e6ttes gennem noget oms\u00e6tteligt, v\u00e6rdisubstitutter alts\u00e5, det kan v\u00e6re penge, v\u00e6rdipapirer, g\u00e6ldsbreve, kryptovaluta, hvis de ikke har s\u00e5dan noget, alts\u00e5 penge og den slags, kan de heller ikke anskaffe v\u00e5bensystemer nok til at forsvare det der er deres og erobre det der ikke er deres! Vi har v\u00e5benindustrierne, glem ikke dem, dem m\u00e5 vi ogs\u00e5 tage hensyn til! Kan man m\u00e5ske omstille dem s\u00e5dan uden videre fra at fremstille skrivemaskiner i stedet for maskingev\u00e6rer? St\u00f8be kanonerne om igen til de kirkeklokker de kom fra? Som man gjorde i gamle dage n\u00e5r der kom fredstider? N\u00e5 nej, kanonerne ligger p\u00e5 havets bund sammen med skibsvragene, og moderne kanoner er heller ikke af bronze. Nej, v\u00e5bensystemer skal vi ha’! De h\u00f8rer med til vores selvrespekt som nationalstat, som land, de er grundlag for magtbalancen! S\u00e5dan er det, s\u00e5dan m\u00e5 det v\u00e6re, alt i sin orden, alt i den sk\u00f8nneste orden. Det er jo s\u00e5dan det er! S\u00e5 sk\u00f8nt er det!<\/p>\n\n\n\n
Nu var Nalle endnu mere i tvivl om sarkasmens parodi og parodiens sarkasme. Hvis ordene havde v\u00e6ret sagt af PA, havde de v\u00e6ret mere oprigtigt ment.<\/p>\n\n\n\n
Sofia havde utvivlsomt valgt at vente med at sige noget til Mahmoud var f\u00e6rdig. M\u00e5ske skulle man hellere lade ham br\u00e6nde sine tanker ud end give dem modstand.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, jeg snakker, fortsatte Mahmoud. – Det bliver som det er. S\u00e5dan vil verden g\u00e5 under i almindelig udenomssnak, mens folk stj\u00e6ler den sidste br\u00f8dkrumme og det sidste h\u00e5b fra hinanden. Mens de s\u00e6lger den sidste redningskrans og de sidste n\u00f8dhj\u00e6lpslagre for penge der alligevel er blevet v\u00e6rdil\u00f8se!<\/p>\n\n\n\n
– T\u00e6nk, indsk\u00f8d Sofia, – i England, et land vi somme tider regner med blandt de civiliserede, der har man en styreform der stammer fra riddertiden og turneringerne, men som man st\u00e6digt holder fast i. Og en helt urimeligt gammeldags valglov, noget med distrikter og valgm\u00e6nd, et system som s\u00f8rger for at der kun kan v\u00e6re to betydende parter til at sl\u00e5s om regeringsmagten. Parlamentsbygningens indretning er endda indrettet til det system. Fortidigt, rituelt som i eventyrene. Intet under, at befolkningen har mistet tilliden til politikerne, og tabt troen p\u00e5 systemet selv. I regeringen er man d\u00f8dsens angst for at h\u00f8re folkets stemme, der frygter man parlamentsvalg og folkeafstemninger mere end noget andet. Det forst\u00e6rker selvf\u00f8lgelig politikerleden endnu mere. Antallet af v\u00e6lgere der vil forlade de overnationale f\u00e6llesskaber og antallet der vil blive, ligger s\u00e5 t\u00e6t at ingen i parlamentet t\u00f8r l\u00f8be en risiko, ingen t\u00f8r tage stilling, de s\u00e5 hvordan en tidligere premierminister legede med ilden, og hvordan det gik gruelig galt. Folkeafstemninger s\u00e6tter b\u00e5de regering og parlament udenfor indflydelse, hvorfor i alverden skulle en parlamentariker \u00f8nske det.<\/p>\n\n\n\n
F\u00e5 dog moderniseret den valglov og indf\u00f8r pluralisme, det vil ganske vist tage livet af de store gamle partier, men hvad s\u00e5? Vi vil se en opblomstring af reelle kr\u00e6fter, nye partier der kan profilere sig p\u00e5 holdninger og anskuelser, og som ikke beh\u00f8ver rumme alle mods\u00e6tningerne i sig selv. Det vil give v\u00e6lgerne virkelige valgmuligheder, og tilf\u00f8re det politiske liv helt nyt engagement og entusiasme. Bagefter m\u00e5 vi lade Amerikas forenede stater se p\u00e5 den samme udvikling. De stater, som indf\u00f8rte den f\u00f8rste forfatning, som skulle danne forbillede for s\u00e5 mange andre. En forfatning med store svagheder ganske vist, p\u00e5 navnlig to punkter, nemlig at det var tilflytternes forfatning, der lod dem stj\u00e6le land fra de oprindelige beboere. Og at denne forfatning bekendte sig til en religi\u00f8s tro, ligesom man traditionelt g\u00f8r i de samfund, som Amerikas forenede stater n\u00f8digt ser sig sammenlignet med. Med disse to svagheder har de gjort ubodelige skader p\u00e5 deres land og dets beboere, oprindelige som tilrejsende. I deres megalomane suprematisme tillod de sig endda at transportere hele befolkninger fra Vestafrika, til at arbejde som slaver i jordejernes landbrug med tungt arbejde og ydmyge servicefunktioner.<\/p>\n\n\n\n
Sofia og Mahmoud lagde ikke med det samme m\u00e6rke til at Nalle var faldet i s\u00f8vn. Men da de konstaterede det, gik der ikke lang tid f\u00f8r de hviskende afpr\u00f8vede hinandens holdninger til at efterlade ham p\u00e5 samme m\u00e5de som med Peggy.<\/p>\n\n\n\n
– Uden hende er han jo ikke til megen nytte, som Sofia formulerede det. Men disse rent praktiske spekulationer d\u00e6mpede ikke deres fortsatte talestr\u00f8m om lande, stater, styreformer og mere eller mindre legitime ledere.<\/p>\n\n\n\n
– I de lande, fortsatte hun, – kan alle og enhver blive politiker. Det kr\u00e6ver ikke andet end at blive valgt, v\u00e6lgerne ved ikke altid hvem de stemmer p\u00e5, kun hvad partiet har fortalt i deres valgprogrammer, og hvad de siger i de nogle gange meget ophidsede debatter. P\u00e5 den m\u00e5de kan en ukendt person blive valgt ind, hvis han eller hun bare har virket loyal nok overfor ledelsen i sit parti. Som bare har v\u00e6ret synlig nok p\u00e5 popul\u00e6re medier. Andre kvalifikationer beh\u00f8ves ikke, til geng\u00e6ld f\u00e5r s\u00e5dan en politiker stor magt. En af dem kan bestemme hvad der skal opf\u00f8res p\u00e5 nationalscenen, en anden hvilke museer der skal \u00e5bnes og lukkes, en tredje kan bestemme hvilke diagnoser sygehusene skal behandle, en fjerde hvor der skal anl\u00e6gges veje og jernbaner!<\/p>\n\n\n\n
– Jamen det er da et v\u00e6ldig godt princip! Noget skal en folkevalgt politiker have ud af at blive valgt, og det er da dejligt at kunne bestemme noget! N\u00e6ste gang er det alligevel nogle nye, og s\u00e5 bliver det hele lavet om igen. P\u00e5 den m\u00e5de bliver alle glade!<\/p>\n\n\n\n
– Ja, m\u00e5ske bliver den enkelte politiker glad over at komme til at rode med noget som ellers er meget sv\u00e6rt at f\u00e5 lov til at rode med. Men hvad med befolkningen, som det g\u00e5r ud over?<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h, du bekymrer dig da ogs\u00e5 over alting! Folk kan jo bare stemme p\u00e5 dem der har forstand p\u00e5 det de roder med!<\/p>\n\n\n\n
– Og dem kan folk ikke stemme p\u00e5, for de bliver ikke politikere!<\/p>\n\n\n\n
– Mon ikke du tar helt fejl! Folk stemmer ikke p\u00e5 kandidaterne efter deres valgprogrammer, de stemmer p\u00e5 dem de kender fra deres reality-programmer! Pr\u00e6sidentvalg afg\u00f8res i reality-TV!<\/p>\n\n\n\n
– Det kan der v\u00e6re noget om. Politik og underholdning kan ikke sammenlignes med virksomheder og organisationer. De steder har man direktioner og bestyrelser. Direktionen handler p\u00e5 bestyrelsens vegne, bestyrelsen selv h\u00f8rer man ikke meget til men den tr\u00e6ffer de principielle beslutninger, den kan ans\u00e6tte og afskedige direktionen. Modsat i de politiske organer. I et folkestyre har man ministerier, regering og parlament. Ministerierne g\u00f8r som der bliver sagt, uden at sige noget selv. Regeringen g\u00f8r som den vil, teoretisk skal den sp\u00f8rge parlamentet f\u00f8rst, men i praksis har den uindskr\u00e6nket magt, beh\u00f8ver ikke engang underrette parlamentet. Det kan give problemer, javist, men for sent til at reparere skaderne. Hvis de ikke m\u00e5 beg\u00e5 fejl, kan de jo slet ikke lave noget. Befolkningen, som parlamentet, regeringen og ministerierne skulle v\u00e6re til gavn for, glemmes helt i det spil.<\/p>\n\n\n\n
Nu var det blevet aften, fra tid til anden havde de h\u00f8rt en buldren i det fjerne, som ikke var tordenvejr, vidste Mahmoud, heller ikke havets brusen, da der ikke var noget hav i n\u00e6rheden. Eller jordsk\u00e6lv. Det var kamphandlinger, sagde han. Nu l\u00f8d de igen, tydeligere end nogensinde, lysglimt fra detonationer s\u00e5s tydeligt i m\u00f8rket, og lydene kom s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 at Mahmoud begyndte at opremse de anvendte v\u00e5bentyper, til og med fabrikat, kaliber, ammunition og udgangshastighed. Larmen var n\u00e6r ved at v\u00e6kke deres sovende medpassager, men de blev de n\u00f8dt til selv at g\u00f8re det alligevel, da de blev passet op af en gruppe sv\u00e6rt bev\u00e6bnede, der sp\u00e6rrede vejen for dem med et k\u00f8ret\u00f8j st\u00f8rre end deres. De blev gennet ud, kropsvisiteret og frar\u00f8vet alt hvad de havde. Det store k\u00f8ret\u00f8j gassede op og forsvandt i en st\u00f8vsky oplyst af deres forlygter, og de tre der havde erobret deres ejendele satte sig ind i bilen og fulgte den st\u00f8rre med en lidt mindre st\u00f8vsky efter sig. H\u00f8jst et par hundrede meter havde den k\u00f8rt, da den gav endnu et lille lysglimt og en lidt st\u00f8rre detonation fra sig, og efterlod de efterladte i stilhed.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad fanden! r\u00e5bte Mahmoud, en h\u00e5ndgranat!<\/p>\n\n\n\n
Her m\u00e5tte Nalle tilst\u00e5, at han havde tilegnet sig s\u00e5dan en fra kassen med mekaniske dele, der stod foran i monsterbilen. Den h\u00e5ndgranat havde han ladet ligge under bags\u00e6det, under sin opv\u00e5gning gjort klar med sl\u00e6betovet ud gennem bagklappen fastgjort til donkraften, s\u00e5 den kunne udl\u00f8ses ved m\u00f8det med en passende forhindring.<\/p>\n\n\n\n
– Lad os hente vores ting! foreslog Sofia, hun skulle n\u00f8dig st\u00e5 tilbage for Nalle i snarr\u00e5dighed. – Det er vel ikke farligt?<\/p>\n\n\n\n
– Der var kun \u00e9n h\u00e5ndgranat, sagde Nalle beroligende.<\/p>\n\n\n\n
Uden problemer kunne de hente det fra bilen, som de kunne bruge, og som ikke kunne bruges mod dem, hvis de igen skulle f\u00e5 problemer med en fysisk ovemagt.<\/p>\n\n\n\n
– Men nu er der ingen bil, sukkede Mahmoud.<\/p>\n\n\n\n
– Skidt med det, sagde Sofia, – der var n\u00e6sten ingen benzin p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
– Flaget? spurgte han, er det i bilen?<\/p>\n\n\n\n
– I bagruden, svarede Nalle.<\/p>\n\n\n\n
– Godt. S\u00e5 er der ingen fare.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg kan ikke f\u00e5 opladet min telefon.<\/p>\n\n\n\n
– Her er alligevel ikke noget mobilsignal.<\/p>\n\n\n\n
Igen m\u00e5tte de tilbringe en nat i ug\u00e6stfri omgivelser. B\u00e5de vind og kamphandlinger var l\u00f8jet af, men det var koldt under den klare stjernehimmel, hvor Nalle h\u00f8rte de to andre konkurrere om hvilke stjerner og stjernebilleder de kunne kende. Det var ikke langt op ad n\u00e6ste formiddag, f\u00f8r de igen blev m\u00f8dt af en r\u00e6kke k\u00f8ret\u00f8jer, der godt kunne ligne en milit\u00e6rkolonne, men s\u00e5dan en var det ikke, sagde Mahmoud.<\/p>\n\n\n\n
Da de fleste af k\u00f8ret\u00f8jerne havde passeret, viftede Mahmoud med begge arme til de resterende i kolonnen, den sidste bremsede op, en vogn bemandet med to, som spurgte hvad problemet var.<\/p>\n\n\n\n
– Hvor kan vi f\u00e5 noget at spise? spurgte Sofia.<\/p>\n\n\n\n
– Hvem i alverden er I, at tro at der kan findes noget spiseligt her? blev der spurgt i en mist\u00e6nksom tone, – noget s\u00e5 ligegyldigt kan vi skam ikke bruge vores tid til!<\/p>\n\n\n\n
Endnu et par undrende \u00f8jne blev rettet mod dem.<\/p>\n\n\n\n
– En som er ny her, skyndte Mahmoud sig at svare, – en som ikke kender egnen, som ikke ved hvad den kan byde p\u00e5 af spisesteder, men som ligesom disse to andre vildfarne er sulten.<\/p>\n\n\n\n
De to undrende s\u00e5 mistroiske ud, tog fat i deres kikkerter som om de var deres sikreste holdepunkter, og spejdede ud i horisonten uden at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 noget der kunne minde om spisesteder.<\/p>\n\n\n\n
– Vi ser hvad vi kan finde! l\u00f8d svaret, da Mahmoud havde oversat hele ordvekslingen tovejs, til et sprog som han mente kunne bruges p\u00e5 egnen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 fulgte de tre passagerer med i sidste vogn af en l\u00e6ngere kolonne, og da den ikke kunne foretage svinke\u00e6rinder p\u00e5 egen h\u00e5nd, m\u00e5tte de f\u00f8lge med til bestemmelsesstedet. To passagerer af hank\u00f8n men forskellige af statur, en af hunk\u00f8n, ligeledes forskellig af statur fra Nalles savnede Peggy, men det kunne de undrende mistroiske ikke vide noget om. Forude kunne man stadig se st\u00f8vskyen fra kolonnens fortrop, og mens den blev indhentet og i lang tid efter var der tavst mellem de to personer p\u00e5 fors\u00e6det, mellem de tre passagerer p\u00e5 bags\u00e6det og mellem de to grupper indbyrdes.<\/p>\n\n\n\n
Vognens f\u00f8rer og fors\u00e6depassager havde hver en kikkert, som fors\u00e6depassageren brugte flittigt, mens han forsynede f\u00f8reren med beskeder og anvisninger.<\/p>\n\n\n\n
– I f\u00e5r ikke en kikkert, sagde han vendt bagud, – men I kan f\u00e5 s\u00e5dan et glas. Til deling, vi har ikke s\u00e5 mange.<\/p>\n\n\n\n
Hvorefter vognen blev bragt til standsning, og Nalle, Sofia og Mahmoud sat af. Vognen fortsatte k\u00f8rslen, indtil den var ude af syne.<\/p>\n\n\n\n
– Skulle det her v\u00e6re til nogen hj\u00e6lp? spurgte Sofia, – her er jo fuldst\u00e6ndig lige s\u00e5 forladt i dag som i g\u00e5r!<\/p>\n\n\n\n
Stadig uden noget at spise, stadig under \u00e5ben himmel, i en svagt b\u00f8lgende sand\u00f8rken uden vegetation, uden liv.<\/p>\n\n\n\n
Nalle var den eneste der interesserede sig for det lille stykke glas han havde f\u00e5et i h\u00e5nden. Det holdt han op for det ene \u00f8je, tog det v\u00e6k igen, s\u00e5 op for det andet, og fik et s\u00e5 forbavset udtryk i ansigtet, at de andre spurgte om der var sket noget. Nalle kunne ikke svare, men pegede p\u00e5 glasset og rakte det frem til dem, s\u00e5 de selv kunne se. Og ganske rigtigt, gennem glasset kunne de se noget, man ikke kunne se uden det.<\/p>\n\n\n\n