Ved at holde glasset op for \u00f8jet, og tage det v\u00e6k igen, ligesom Nalle havde gjort, kunne Sofia og Mahmoud p\u00e5 skift se det samme som Nalle f\u00f8r dem, landskabet gennem filter og uden. Og foretage sammenligning med en undren, der kom af at de aldrig havde set noget lignende. Mahmoud mente at det m\u00e5tte dreje sig om et filter, der tillod at se gennem en sl\u00f8ring, og at den sl\u00f8ring m\u00e5tte v\u00e6re en sl\u00f8ring, der sandsynligvis var lagt ud for at skjule et eller andet. Han sagde det ganske langsomt som for at t\u00e6nke sig om inden han sagde noget forkert, for han var ikke vant til at blive snydt p\u00e5 sine sanser, og skulle bruge lidt tid til at sammenholde det sete med noget han kendte, for muligvis at forst\u00e5 hvad det var han var ude for. Men n\u00e5r filteret gjorde det muligt for de tre at se det der uden filteret var sl\u00f8ret, blev de enige om at det m\u00e5tte dreje sig om et st\u00e6rkt bevogtet omr\u00e5de, et anl\u00e6g eller en bebyggelse i lav h\u00f8jde men udstrakt over et uoverskueligt omr\u00e5de i et uvejsomt terr\u00e6n, omgivet af hegn og mure, som s\u00e5 helt virkelige ud.<\/p>\n\n\n\n
– Her er det meget sv\u00e6rt at komme ind, sagde Mahmoud stille, netop da de var kommet ind gennem en stor port, som \u00e5bnede sig selv, men straks blev lukket efter dem.<\/p>\n\n\n\n
Omgivet af et \u00f8de \u00f8rkenlandskab i et tusm\u00f8rke i f\u00e6rd med at falde p\u00e5, var de tilsyneladende ankommet til et lukket omr\u00e5de, ubestemmeligt for dem af art, omfang og placering, da de forl\u00e6ngst havde mistet orienteringen. Uden kontakt med den kendte omverden, at d\u00f8mme efter den lange k\u00f8retur og de omst\u00e6ndelige adgangsforhold. Og manglende GPS og mobilsignal. Mahmoud syntes ikke at v\u00e6re s\u00e5 overrasket som de andre, heller ikke s\u00e5 optaget som Nalle og Sofia af at kaste sig over den servering de kort efter blev tilbudt, han virkede mere som en der har n\u00e5et sit m\u00e5l. De sad i en spisesal med plads til flere hundrede, omgivet af alvorligt og t\u00e6nksomt udseende personer, som ikke tog notits af de nyankomne, kl\u00e6dt enkelt og ensartet, muligvis uniformeret. Kvinder og m\u00e6nd af enhver alder, h\u00f8jde og bredde, men ingen b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
– De er nok i skole, b\u00f8rnene, sagde Nalle.<\/p>\n\n\n\n
– De er kommet i seng, rettede Sofia. – Hvis der er b\u00f8rn her. Det er jo aften.<\/p>\n\n\n\n
Langs den ene sidev\u00e6g var opstillet en buffet i n\u00e6sten hele salens l\u00e6ngde, og fra den kunne man forsyne sig med alt spiseligt, af sammens\u00e6tning og kvalitet som hverken Nalle eller Sofia, sikkert heller ikke Mahmoud, var vant til, og hvis kvalitet de derfor heller ikke kunne vurdere. Hvert \u00f8jeblik rejste enkelte af salens faste g\u00e6ster sig, gik hen over gulvet og forsynede sig ved buffeten, gik derefter tilbage ved deres borde og fortsatte spisningen, det foregik i j\u00e6vn str\u00f8m med konstant trafik, mens salen summede af snakken og mumlen med korte indslag af latter, hvilket gav de bes\u00f8gende et beroligende indtryk. I to d\u00f8gn havde de fortr\u00e6ngt deres sult da der intet var at spise, nu bev\u00e6gede de sig p\u00e5 samme m\u00e5de som de stedkendte hen for at udv\u00e6lge hvad de bedst kunne t\u00e6nke sig blandt de fremsatte f\u00f8devarer.<\/p>\n\n\n\n
– Det her bliver man ikke tyk af! p\u00e5stod Nalle.<\/p>\n\n\n\n
– Nu skal du ikke forspise dig! formanede Sofia, da hun s\u00e5 p\u00e5 hans tredje portion, derefter p\u00e5 ham selv, og igen p\u00e5 portionen, – Nalle, man beh\u00f8ver ikke v\u00e6re tyk!<\/p>\n\n\n\n
Bortset fra at v\u00e6re indbudt til dette velforsynede aftensm\u00e5ltid var de ikke blevet kontaktet af nogen modtagekomit\u00e9, hverken udspurgt, krydsforh\u00f8rt eller tilrettevist af nogen, og undrede sig over hvordan det kunne v\u00e6re s\u00e5 let at komme ind p\u00e5 dette skjulte og st\u00e6rkt bevogtede sted. Heller ikke Mahmoud syntes at forst\u00e5 det helt. Han var den eneste der kunne g\u00f8re sig forst\u00e5elig p\u00e5 det lokale sprog, mente han, og de to andre satte deres lid til hans hj\u00e6lp, hvis der skulle blive brug for det. Senere opdagede de at der blev talt mange forskellige sprog, mellem hvilke det lokale sikkert ville v\u00e6re sv\u00e6rt at finde.<\/p>\n\n\n\n
G\u00e6sterne blev overalt modtaget i en overordentligt elskv\u00e6rdig tone.<\/p>\n\n\n\n
– De tror nok at vi bare er nyttige informanter, bem\u00e6rkede Sofia, – brugbare som spioner. S\u00e5dan nogen skal kunne holde deres k\u00e6ft, s\u00e5 jer to bliver aldrig der noget ud af!<\/p>\n\n\n\n
– L\u00e6g nu m\u00e6rke til, sagde Nalle, – hvor p\u00e6nt de taler til os. De taler heller ikke h\u00e5rdt til hinanden, det kunne vi l\u00e6re noget af!<\/p>\n\n\n\n
– De siger jo ikke noget. Og du skal ikke bel\u00e6re mig om hvordan man taler! Du, som ikke har andet i hovedet end et oppusteligt badedyr med k\u00e6len stemme! Har du forresten t\u00e6nkt over hvorn\u00e5r du skal holde op med at puste? N\u00e5 nej, det kommer du nok ikke til alligevel.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h nej, puste, s\u00e5 t\u00e6t har jeg desv\u00e6rre aldrig v\u00e6ret p\u00e5 den vidunderlige miss Peggy! Og s\u00e5 skal du ikke tale om hende p\u00e5 den m\u00e5de, det er ikke p\u00e6nt! Og slet ikke drille mig med at jeg ikke skal se hende mere!<\/p>\n\n\n\n
Her kom Mahmoud de uenige parter til unds\u00e6tning.<\/p>\n\n\n\n
– Det lader til at I to er enige om hvilke personer man kan omtale som oppustelige badedyr. Det passer ikke p\u00e5 nogen jeg har m\u00f8dt, og er efter min opfattelse heller ikke nogen venlig ment karakteristik. Det kan der naturligvis v\u00e6re delte meninger om. Men jeg vil v\u00e6re tilb\u00f8jelig til at dele Nalles holdning om at anbefale en h\u00f8flig og respektfuld omgangsform, i hvert fald i forhold til vores v\u00e6rter. Det er ikke sikkert at de forst\u00e5r alle nuancer i en robust samtaleform, husk p\u00e5, humor er ikke global, ikke den samme i alle egne!<\/p>\n\n\n\n
– Dette m\u00e6rkelige omr\u00e5de, fortsatte han, – jeg har h\u00f8rt folk tale om en zone, og om zonen, som navneord i bestemt form. Men vi vidste ikke hvor det var, hvem der drev det, om det var milit\u00e6rt, kommercielt, religi\u00f8st, videnskabeligt, om det var aggressivt eller fredeligt, venligt indstillet eller det modsatte. Det holdt sig isoleret fra alle omgivende samfund, s\u00e5 vidt jeg ved, men stillede sig hverken im\u00f8dekommende eller konfronterende an, hverken i angrebs- eller i forsvarsposition, kun i tavs utiln\u00e6rmelig isolation. Hvad kunne grunden v\u00e6re?<\/p>\n\n\n\n
Det kunne de to andre selvf\u00f8lgelig ikke svare p\u00e5. N\u00e5r de bev\u00e6gede sig rundt i det fri, f\u00f8lte de sig som ankommet til et land af robotter. Mennesker i grupper havde de kun set i spisesalen, i det \u00e5bne terr\u00e6n gik kun f\u00e5 mennesker alene rundt mellem de mange robotter, og passede p\u00e5 ikke at forstyrre dem. Robotterne udenfor ordnede alt muligt, ud over at passe tr\u00e6er og gr\u00f8ntsager i haver og marker s\u00f8rgede de for jordbehandling, vanding af arealerne, transport, affaldsh\u00e5ndtering, alt hvad der ellers kunne v\u00e6re af udend\u00f8rs aktiviteter for mennesker. De mennesker man kunne se bev\u00e6ge sig rundt var alts\u00e5 ikke p\u00e5 arbejde, de var motionister og idr\u00e6tsud\u00f8vere inden for sundhedsbefordrende discipliner.<\/p>\n\n\n\n
De gik uledsaget rundt i lang tid, indenfor og udenfor, uden m\u00e5l som i en uvirkelig dr\u00f8m, som de kun kunne tro p\u00e5 fordi de var tre om at dele den. Mens de betragtede omgivelserne i et landskab pr\u00e6get af en s\u00e6r ro, uvant for mennesker ankommet direkte henholdsvis indirekte fra bylarm og kaos. Det kunne selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6re lagt ind som en del af dr\u00f8mmen, ligesom sl\u00f8ringen.<\/p>\n\n\n\n
Udend\u00f8rs s\u00e5 de kun ganske f\u00e5 mennesker som de motionerende, flere maskiner af forskellig slags, der passede en m\u00e6ngde forskellige afgr\u00f8der og v\u00e6kster som mekaniserede gartnere. De m\u00e5tte hellere sp\u00f8rge beboerne direkte om hvad det var for et foretagende de var dumpet ind i. Sofia havde i et stykke tid ikke sagt noget. Nalle t\u00e6nkte at hun kunne have taget noget af hans og Mahmouds henstilling til overvejelse.<\/p>\n\n\n\n
Under bes\u00f8gene i hallerne med udviklings- og produktionsomr\u00e5der fandt g\u00e6sterne ogs\u00e5 ud af at de computere der blev bygget her, var i stand til det mest utrolige. Det var langt ud over alle gr\u00e6nser uforst\u00e5eligt for dem, lukket land, som kun Nalle havde en vis erfaring med, selvom hans viden givetvis var st\u00e6rkt for\u00e6ldet. Men han syntes at noget af det kunne genkendes som komponenter fra det indre af spillemaskiner og andre computere, men sikkert med helt andre funktioner. De havde f\u00e5et et par rundvisere med, men de fortalte ikke noget om teknologien, de havde naturligvis ingen forventning om at bibringe de nye g\u00e6ster den mindste forst\u00e5else af det. Med anvendelsen var det noget andet, men selv det ville kr\u00e6ve en indsigt, der nok ikke var til stede.<\/p>\n\n\n\n
Nalle, Mahmoud og Sofia fik ikke lov til at se det vigtigste, de afdelinger hvor man lavede alt det der ikke var set f\u00f8r. Derimod kunne de godt f\u00e5 lov til at lege med apparater, computere og robotter der lavede noget der allerede var opfundet. For s\u00e5 vidt kunne de godt f\u00e5 lov til at tage tingene med sig, hvis de \u00f8nskede det, sammen med de programmer der styrede dem, det var nok deres m\u00e5de at udbrede alle gode id\u00e9er p\u00e5, bedre end at gemme dem v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Zonen beherskede alts\u00e5 en formidabel teknologi, og g\u00e6sterne kunne tage den med ud hvis de ville. At de som fremmede s\u00e5dan blev betroet adgang til den ukendte teknologi, undrede dem en del.<\/p>\n\n\n\n
– Det kommer af at st\u00e5 over tillid, blev der svaret, – en ubegr\u00e6nset tillid, uvant for jer. S\u00e5 m\u00e5 I l\u00e6re at kontrollere jeres tilvante skepsis, som I har sl\u00e6bt med ind fra den anden verden. Den verden hvor tillid hverken er almindelig eller p\u00e5sk\u00f8nnet!<\/p>\n\n\n\n
– Menneskel\u00f8se samfund kan have mange fordele, konstaterede Mahmoud senere, som for at konkludere p\u00e5 tanker, det stod ham frit for at tage med hjem. – Ubemandede tog og busser, digitalisering af al offentlig betjening, en robot-jordemor bliver aldrig tr\u00e6t, en robot-l\u00e6ge med tredive generationers erfaring som paratviden. Samt tillid, ikke mindst tillid! Hav tillid til din robot! Hvis der undtagelsesvis skal bruges menneskelignende personlig betjening, s\u00e5 skal det ske p\u00e5 lang afstand med en operat\u00f8r ved en sk\u00e6rm i et lavprisland, s\u00e5 der kan spares p\u00e5 de overenskomstm\u00e6ssige till\u00e6g i vagttiden, og g\u00f8res med underbetalt l\u00f8n i arbejdstiden!<\/p>\n\n\n\n
– Du vil gerne flytte arbejdspladser, kan jeg h\u00f8re, sagde Sofia, – til lavtl\u00f8nsomr\u00e5der eller til robotindustrien! Hvad skal du s\u00e5 lave for din modbydeligt h\u00f8je l\u00f8n imens?<\/p>\n\n\n\n
– L\u00e6ne mig tilbage i min direkt\u00f8rstol selvf\u00f8lgelig, med begge f\u00f8dder oppe p\u00e5 skrivebordet! Og i min fritid boltre mig i luksus.<\/p>\n\n\n\n
Det sidste sagde han med et listigt smil, som blev lidt anstrengt da han s\u00e5 Sofias rynkede pande og lynende \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n
– Hvorfor tale om l\u00f8n? spurgte Nalle. – Hvis man slet ikke bruger penge, som her, f\u00e5r man vel heller ikke l\u00f8n?<\/p>\n\n\n\n
G\u00e6sternes bekymring for hvordan man kunne tale med v\u00e6rterne var snart glemt, for den var ubegrundet. Her talte man alle sprog, og hvis v\u00e6rterne ikke lige kunne finde en person der var p\u00e5 sproglig b\u00f8lgel\u00e6ngde med Mahmoud, Sofia og Nalle, aktiverede de straks et lille apparat, de havde h\u00e6ftet under tr\u00f8jen ved venstre skulder og talte til det, for det kunne overs\u00e6tte mellem alle sprog, lytte til en stemme og genfort\u00e6lle med samme stemme, men p\u00e5 et andet sprog, p\u00e5 hvilket som helst sprog man \u00f8nskede, lige s\u00e5 hurtigt som der blev talt til apparatet.<\/p>\n\n\n\n
– Det udstyr tror jeg vi kunne have gl\u00e6de af derhjemme, sagde Sofia. – T\u00e6nk hvor meget sk\u00e6nderi s\u00e5dan en dims kunne g\u00f8re overfl\u00f8digt, t\u00e6nk p\u00e5 alle dem der har giftet sig med en de ikke kan tale med, den ville v\u00e6re til stor hj\u00e6lp, forebygge konflikter og afv\u00e6rge skilsmisser!<\/p>\n\n\n\n
– Afklare uoverensstemmelser, supplerede Mahmoud.<\/p>\n\n\n\n
– Hvad s\u00e5 med dem der absolut ikke vil forst\u00e5?<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 kunne den vel f\u00e5 parterne til at forst\u00e5 at de burde v\u00e6re skilt for l\u00e6nge siden!<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5, er det ogs\u00e5 din erfaring?<\/p>\n\n\n\n
– Erfaring ja, men kun som mand, desv\u00e6rre. Apparater til at hj\u00e6lpe kvinder til at forst\u00e5 m\u00e6nd og m\u00e6nd til at forst\u00e5 kvinder kan vist ikke opfindes.<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h ja, sukkede Nalle, – hvem der bare forstod sig p\u00e5 kvinder! Hvis det var lige s\u00e5 let som at score maksimumspoints i computerspil!<\/p>\n\n\n\n
– Vi finder s\u00e5dan en mikroovers\u00e6tter til hver af jer, blev der sagt. – Den f\u00e5r I sikkert brug for her i zonen.<\/p>\n\n\n\n
– N\u00e5r vi rejser tilbage, sagde Mahmoud, s\u00e5 vil vi helt sikkert savne den. For den kunne g\u00f8re god gavn hjemme, i betragtning af alle de sm\u00e5 misforst\u00e5elser der udl\u00f8ser store kriser.<\/p>\n\n\n\n
– Ja ja, tag det nu roligt. Hvis I rejser hjem. Der er gennem tiden kommet ganske mange ind som jer, men vi kender ikke til nogen der ville ud igen. Hvordan kunne I dog komme p\u00e5 den tanke?<\/p>\n\n\n\n
Her kunne alle, ogs\u00e5 deres venlige v\u00e6rtsperson, se p\u00e5 Nalle, at det i hvert fald for ham ville v\u00e6re en uudholdelig tanke at blive her for altid.<\/p>\n\n\n\n
– Nej, det kan vi ikke! r\u00e5bte han, – det m\u00e5 aldrig ske! Hvordan skulle jeg s\u00e5 nogensinde komme til at se p\u00e5 og holde om den dejlige miss Peggy?<\/p>\n\n\n\n
– Nogensinde h\u00e5be p\u00e5! korrigerede Sofia kynisk. – Peggy kommer du alligevel ikke til at se igen. Hende kan du lige s\u00e5 godt glemme med det samme!<\/p>\n\n\n\n
Mens Nalle faldt om p\u00e5 jorden, vred og vendte sig og hylede som i smerte, spurgte Sofia og Mahmoud om, hvis man alligevel kunne komme ud, hvordan de s\u00e5 kunne f\u00e5 noget af det fantastiske udstyr med. De kunne nemt se for sig, hvordan det kunne berede dem en bekvem og probleml\u00f8s fremtid, med de fortjenester det kunne kaste af sig at tage den slags i brug og om muligt s\u00e6tte noget af det i produktion. Hj\u00e6lpemidler, robotter, overs\u00e6ttelsesautomat, og der var endnu et v\u00e6ld af ting at f\u00e5 id\u00e9er fra.<\/p>\n\n\n\n
– Hvis I absolut skulle f\u00e5 den t\u00e5belige tanke at rejse ud herfra, og blive genforenet med de r\u00e6dselsfulde samfund udenfor, s\u00e5 skal vi bestemt ikke forhindre det. Men som sagt, det vil v\u00e6re en t\u00e5belig tanke, og I vil fortryde det. Hvilket dog ikke skal forhindre jer i at g\u00e5 en tur p\u00e5 genbrugsstationen og se p\u00e5 det kasserede materiel, som ikke bruges l\u00e6ngere. I zonen alts\u00e5. Ude i jeres verden vil det helt sikkert kunne bruges med sensationelle muligheder. Selvom de er ubrugelige her, er de som I ved, flere generationer forud for jeres opfindelser derhjemme. Men f\u00f8rst m\u00e5 I vist hellere pr\u00f8ve at berolige jeres stakkels ven derhenne, der ligger og vrider sig som en orm der har set en m\u00e5ge. I f\u00e5r ham nok overbevist om det eneste fornuftige, nemlig at blive her hos os, her hvor harmoni og fornuft er g\u00e6ldende, som formentlig det eneste sted p\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n
Sofia ville alligevel gerne h\u00f8re lidt mere om de opfindelser, som de kunne bruge af s\u00e5 meget de havde lyst, og tage med hjem, hvis de var tossede nok til det.<\/p>\n\n\n\n
– Kan vi bare bruge tingene som de er? spurgte Sofia. – Det skal vel l\u00e6res! Og det er ikke kun tingene i sig selv, det er ogs\u00e5 teknologien! Al den viden der ligger bag! Beskytter I ikke ophavsretten, tager I ikke patenter?<\/p>\n\n\n\n
– Nej da! Du mener vel ikke begr\u00e6nsning af rettighederne? Det har vi h\u00f8rt om fra primitive samfund, men s\u00e5dan noget bruger vi ikke. Al original t\u00e6nkning ville g\u00e5 i st\u00e5, mange id\u00e9er ville g\u00e5 til spilde f\u00f8r de var modnet! Forresten beh\u00f8ver man ikke l\u00e6re noget. Materiellet og programmerne skal bruges intuitivt, s\u00e5 l\u00e6rer det hurtigt hvad brugeren kan, og kompenserer b\u00e5de for begr\u00e6nset viden og begr\u00e6nsede evner.<\/p>\n\n\n\n
– Derfor beh\u00f8ver du da ikke se s\u00e5dan p\u00e5 Nalle! bem\u00e6rkede Mahmoud, da han s\u00e5 Sofias t\u00e6nksomme blik.<\/p>\n\n\n\n
Mellem de sp\u00e6ndende ting var de blevet st\u00e6rkt optaget af en kompakt kvantecomputer, de var pr\u00e6senteret for. Som var udstyret med programmer, der kunne forsyne hele verden med de dejligste fort\u00e6llinger. Et program leverede digte som fik de mest forh\u00e6rdede til at dr\u00f8mme, et andet skrev sange, som kunne f\u00e5 enhver ung l\u00f8mmel til at blive pigernes helt, et skrev romaner som fik de skuffede og livstr\u00e6tte til at leve i dr\u00f8mme de aldrig havde turdet realisere. Andre programmer skabte de mest fantastiske operaer og musicals, og symfoniske og kammermusikalske v\u00e6rker, der hensatte selv de mest kr\u00e6vende musikere og tilh\u00f8rere i afklarede og eftert\u00e6nksomme stemninger. Denne utrolige maskine rummede ogs\u00e5 mere enkle datalagre og moduler til at l\u00f8se opgaver inden for tekniske konstruktioner som bygningsanl\u00e6g og design, give anvisninger p\u00e5 produktionsanl\u00e6g til de forskelligste form\u00e5l som maskinfremstilling, medicin og planteavl, som eksempler p\u00e5 de uudt\u00f8mmelige muligheder. Den slags utrolige maskiner og computere var der masser af, som bare l\u00e5 og fyldte op i deres magasiner, fordi der i mellemtiden var udviklet noget nyt og bedre.<\/p>\n\n\n\n
Rundviserne kunne godt se p\u00e5 dem, at her var der noget der gjorde st\u00e6rkt indtryk p\u00e5 g\u00e6sterne, og heldigvis havde man opmagasineret et lager af tidligere versioner, nogle med s\u00e5 gammel teknologi at Nalle med sin spilleerfaring relativt hurtigt kunne optr\u00e6nes til at betjene dem. De ledte efter et godt match, maskine, program og operat\u00f8r der passede sammen, og da Nalle skulle v\u00e6re operat\u00f8ren, m\u00e5tte de finde noget passende antikveret grej for at det kunne lade sig g\u00f8re. Alligevel var det de fandt frem til s\u00e5 avanceret, at han aldrig havde kunnet forestille sig noget lignende. Men han l\u00e6rte at betjene den, da den var udviklet til en intuition svarende temmelig meget til hans, og Sofia var t\u00e6t p\u00e5 at tr\u00e6kke sine antydninger om Nalles evner tilbage. Rundviserne beklagede, at udstyret for dem virkede uhj\u00e6lpeligt gammeldags, det var faktisk mage til noget der stod i deres museum. Og det var tungt og klodset, vejede n\u00e6sten som det halve af et lokalt landbr\u00f8d. Til geng\u00e6ld kunne de finde nogle tilslutninger og protokoller frem, der sandsynligvis kunne bringes til at korrespondere med historisk udstyr, som de sk\u00e6rme og tastaturer man stadig arbejdede med hjemme i den gamle verden.<\/p>\n\n\n\n
Blandt alle mulighederne og v\u00e6rdierne de blev pr\u00e6senteret for, var de bes\u00f8gende mest fascineret af det immaterielle. Formler, opskrifter, den slags som derhjemme ville v\u00e6re grundigt afsp\u00e6rret med regler og love, rettigheder og patenter. Det var plots og formater til underholdning og spil, det var synopser, udkast, id\u00e9er og forslag til kreativt arbejde indenfor kunst, teknik, jura, lovgivning, politik, beskatning, samfundsstyring, organisation og praksis.<\/p>\n\n\n\n
Kort sagt programmer, som gik i gang med at videreudvikle p\u00e5 sig selv n\u00e5r de blev sat fri, som voksede op og forgrenede sig, n\u00e5r de blev g\u00f8det med de rigtige oplysninger under de rigtige betingelser.<\/p>\n\n\n\n
Hvis de var skabt med gode hensigter, var de f\u00f8dt med indbyggede kontrolmekanismer, nogle af dem selvregulerende, andre med mulighed for at gribe ind udefra. Hvis de var skabt med onde hensigter, manglede de den slags kontrolmuligheder, og s\u00e5 kunne de sprede sig uh\u00e6mmet, ved at suge n\u00e6ring til sig fra alt i omgivelserne, fysisk og immaterielt. Det kunne ske ved en fejl, s\u00e5dan en fejl kunne opgraderes og formere sig udenfor enhver kontrol, det kunne selvf\u00f8lgelig udvikle sig rigtig farligt, hvilket var en af grundene til de ekstreme sikkerhedsforanstaltninger.<\/p>\n\n\n\n
– I fortiden, ja n\u00e6sten som I stadig har det hjemme hos jer, da gravede man efter diamanter fordi de var flotte. S\u00e5 brugte dem som v\u00e6rdisubstitutter, fordi de var sj\u00e6ldne og sv\u00e6re at f\u00e5 fat i, og ikke kunne fremstilles kunstigt. Senere vedtog man et andet v\u00e6rdisubstitut, som ganske vist kunne forfalskes og som man nemt kunne lave sp\u00e6ndende svindel med, det var penge, men de blev s\u00e5 almindeligt accepteret at man behandlede dem som om de havde en reel v\u00e6rdi. Det blev en smule \u00f8delagt da man opfandt forskellige kryptovalutaer, de havde ligesom pengene kun v\u00e6rdi s\u00e5 l\u00e6nge folk stolede p\u00e5 dem, og deres v\u00e6rdi faldt til nul ligesom pengenes, i samme \u00f8jeblik enhver kunne fremstille dem. Den kvantecomputer vi kan se her, kan lave nye kryptovalutaer p\u00e5 et \u00f8jeblik. Men det er ogs\u00e5 en for\u00e6ldet teknik, nu bruger vi ikke l\u00e6ngere substitutter for v\u00e6rdi, vi bruger de rene v\u00e6rdier i sig selv. Dem beh\u00f8ver vi ikke bytte eller handle os til, al svindel er oph\u00f8rt, for vi kan skabe v\u00e6rdierne selv. T\u00e6nk hvad det bet\u00f8d for os i sparede kampe, sparet spild af tid, sparet transport, sparet opbevaring og afsk\u00e6rmning, sparede v\u00e5ben til at forsvare v\u00e6rdierne med, for det som alle har, \u00f8nsker ingen at tage fra hinanden.<\/p>\n\n\n\n
– Mange slider r\u00f8ven ud af bukserne derhjemme, sagde Mahmoud, – for at udregne nye bitcoins…<\/p>\n\n\n\n
– Jaja, men det g\u00e5r over, n\u00e5r de finder bedre metoder til det. Skulle vi m\u00e5ske fort\u00e6lle dem hvordan? Det ville ikke v\u00e6re p\u00e6nt. Kryptovalutaer bliver ubrugelige, formuer forsvinder p\u00e5 et \u00f8jeblik, n\u00e5r man finder ud af at de aldrig havde v\u00e6ret der, men kun var en illusion.<\/p>\n\n\n\n
– Illusioner kan ogs\u00e5 have v\u00e6rdi, fortsatte Mahmoud, – s\u00e5 l\u00e6nge alle tror p\u00e5 dem! Indbildninger og illusioner kan have magt, rigtig stor magt endda! Se p\u00e5 religionerne, de har magt fordi alle tror p\u00e5 dem, det er jo derfor alle skal tro p\u00e5 dem, og det er farligt at ben\u00e6gte dem!<\/p>\n\n\n\n
– Det ved alle. Ogs\u00e5 her kendte vi til religioner med indbildning og illusioner uden indhold, vi havde fanatikere der huggede hovederne af dem der troede p\u00e5 noget forkert. Ogs\u00e5 her kendte vi til v\u00e6rdisubstitutter uden brugsv\u00e6rdi, men for eksempel diamanter har ikke kun samlerv\u00e6rdi, de har skam en brugsv\u00e6rdi, de er s\u00e5 h\u00e5rde at man sk\u00e6re i alt fra sten til st\u00e5l og alle andre materialer, og derfor graver man de st\u00f8rste huller i jorden for at skaffe nok af dem til industrien. Men nu mener vi at tingene er sat p\u00e5 plads, vi beh\u00f8ver ikke l\u00e6ngere v\u00e6rdisubstitutter, vi beh\u00f8ver ikke l\u00e6ngere materiel v\u00e6rdi som man kan samle p\u00e5, vi beh\u00f8ver kun brugsv\u00e6rdi, og den er jo kun v\u00e6rdi i det \u00f8jeblik man skal bruge den. Og vi beh\u00f8ver ikke l\u00e6ngere metafysiske og spirituelle forklaringer p\u00e5 meningen med det hele, religioner og den slags, for de holdt op med at virke da folk havde gennemskuet dem.<\/p>\n\n\n\n
Nalle f\u00f8lte at han m\u00e5tte pr\u00f8ve at finde ud af hvem disse beboere af dette mystiske sted egentlig var, og for at f\u00e5 svar var han n\u00f8dt til at stille et direkte sp\u00f8rgsm\u00e5l, men han fik ikke noget direkte svar p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n
– Er det s\u00e5 vigtigt hvem vi er, om vi er mange eller f\u00e5? l\u00f8d modsp\u00f8rgsm\u00e5let, – om vi er dumme eller kloge, om vi er hinandens venner eller fjender? om vi er familier, arbejdspladser, succesvirksomheder, loger til egen eller gensidig selvforherligelse? en invasion fra andre kloder med andre civilisationer, et universitet for udvikling, en religion med svar p\u00e5 alt hvad man kan forestille sig? Vores hemmelighed er at vi har svar p\u00e5 uendelig meget mere end I kan forestille jer. Meget mere end I nogensinde kunne komme i tanker om at dr\u00f8mme om. En lille smule af vores viden kan vi da godt l\u00e5ne jer for en tid, det kunne da v\u00e6re et sjovt eksperiment. I er jo hverken hurtige eller velbegavede, s\u00e5 der er vist ingen fare for at I vil misbruge det vi l\u00e6rer jer.<\/p>\n\n\n\n
Egentlig er vi bare et fors\u00f8gs- og videncenter for fremtidig overlevelse. Vi vil gerne frembringe metoder til at styre samfundsudviklingen, s\u00e5 menneskene f\u00e5r en mulighed for at styre sig selv, s\u00e5 de ikke smadrer hele klodens livsgrundlag, hvad de ellers er i f\u00e6rd med for fuld fart. Det er form\u00e5let. Men indtil videre har vi ikke fundet det gode svar. Vi ved udm\u00e6rket hvad der skal g\u00f8res og hvordan det skal g\u00f8res. Men hvordan man kan f\u00e5 mennesker til at g\u00f8re det, det er der indtil videre ikke noget svar p\u00e5. Det eneste der interesserer dem, det er hvordan den enkelte, hver is\u00e6r, for eksempel du eller du, kan opn\u00e5 fordele frem for alle andre. Og det er ikke noget svar. Men en lille hj\u00e6lp kan I f\u00e5, I kan tage nogle muligheder med jer, s\u00e5 kan vi senere se om det lykkes for jer at forbedre verden!<\/p>\n\n\n\n
– Det er ikke dig vi m\u00f8dte da vi ankom? spurgte Nalle. – Du har en anden stemme, du taler rigtig nok, jeg kan h\u00f8re dig, men jeg kan ikke se dig. Hvorfor kan jeg ikke se dig?<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h, det er filteret. Fordi vi ikke altid er synlige. Vi kan g\u00f8re os synlige, men hvorfor? Skulle det v\u00e6re n\u00f8dvendigt, du h\u00f8rer os, at se os ville kun distrahere dig. S\u00e5 skulle vi til at besk\u00e6ftige os med vores udseende, og det ville under alle omst\u00e6ndigheder v\u00e6re misvisende. Men du tror p\u00e5 os alligevel, er det ikke rigtigt, du tror p\u00e5 os?<\/p>\n\n\n\n
– Jeg h\u00f8rer dig, jeg kan h\u00f8re at du svarer mig. Men for at tro rigtigt p\u00e5 dig, skal jeg ogs\u00e5 kunne se dig. Og jeg holder rigtig meget af at f\u00f8le p\u00e5 ting og p\u00e5 mennesker, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 hvordan det var at f\u00f8le efter p\u00e5 den dejlige miss Peggy, hvordan det f\u00f8ltes at m\u00e6rke i sine h\u00e6nder hvor dejligt det var at r\u00f8re ved hende, s\u00e5 dejligt at hele resten af min krop blev misundelig og klagede over at kun h\u00e6nderne fik lov til det, s\u00e5 t\u00e6nker jeg at det ville v\u00e6re fint hvis jeg bare fik lov til at se dig, at se jer, at se hvor mange I er, at se hvordan I rigtigt ser ud, for det ville give mig en meget bedre fornemmelse af at I er nogen man kan tale med. S\u00e5 jeg kunne rigtig godt t\u00e6nke mig at se jer. Uden at f\u00f8le p\u00e5 jer, det beh\u00f8ver jeg ikke.<\/p>\n\n\n\n
– Det du vil se m\u00e5 du kunne forestille dig.<\/p>\n\n\n\n
– Men det er sv\u00e6rt, det kan man da ikke.<\/p>\n\n\n\n
– Har du s\u00e5dan en svag forestillingsevne? Har du ingen fantasi? Det er bestemt ikke noget at prale med, s\u00e5 hellere mangle alt andet! Vi er memer. Vi findes overalt, vi findes inde i dine tanker, dine \u00f8nsker og dine minder, ja, din hukommelse er ikke andet end memer. Men vi findes ogs\u00e5 udenfor. Vi findes i fort\u00e6llinger, i digte, i noveller, love, bekendtg\u00f8relser, traktater, videnskabelige afhandlinger, i sange og musik, kontrakter, regninger, brugsanvisninger og hellige skrifter. Derfor findes vi ogs\u00e5 i aviser og i nyhedsudsendelser, p\u00e5 museer og biblioteker og i patentans\u00f8gninger, men vi findes ogs\u00e5 der hvor ingenting skrives ned, hvor eventyr, danse og stammeritualer opst\u00e5r, fort\u00e6lles og g\u00e5r i arv. Det v\u00e6rste for memer er at blive glemt, l\u00e5st inde eller br\u00e6ndt, det bedste er at blive husket, gerne dokumenteret, og givet videre, i traditioner, i sprog, i adf\u00e6rd, i viden og erfaringer.<\/p>\n\n\n\n
– Men hvorfor giver I os alle de fantastiske ting? Jeg kan love dig, at hjemme hvor vi kommer fra er der ingen der som jer har s\u00e5 meget der kan s\u00e6lges, udvikles p\u00e5, udnyttes til egen fordel. Hvorfor?<\/p>\n\n\n\n
– Fordi memer spredes af sig selv. Vi ved godt, at hjemme hos jer sp\u00e6rres de inde, gemmes v\u00e6k, og pakkes ind i begr\u00e6nsede rettigheder, som selv er memer. Censur er et mem, som sp\u00e6nder ben for andre memer. S\u00e5dan noget har vi ikke hos os, vi slipper memerne fri, hvad andet kunne vi g\u00f8re som memer? Det er vi jo selv. S\u00e5 du f\u00e5r nogle betroede talenter, som det beskrives i et mem ved navn Mat.25,14-30, guf for de ekstreme liberalister. Sjovt nok, navne er ogs\u00e5 memer i sig selv. Ja, vi siger betroede talenter, det er en sp\u00f8g selvf\u00f8lgelig, for ingenting er betroet, alt er tilg\u00e6ngeligt for alle, al viden st\u00e5r \u00e5ben for alle. Som du nok ved, ytringsfriheden. Opst\u00e5et som erstatning for tankefriheden, som var farligere og derfor bek\u00e6mpet. Ytringerne kunne beskyttes, s\u00e5 l\u00e6nge alle mente det samme. Tankerne blev for farlige, de kunne ikke kontrolleres, s\u00e5 blev de undertrykt, til sidst forsvandt de.<\/p>\n\n\n\n
Nu kunne Nalle og de andre se flere i baggrunden dukke op, som ud af ingenting, og forsvinde igen. Pludselig v\u00e6k, langsomt tone frem, fortone sig igen, og dukke op et helt uventet sted. Forbavsende for g\u00e6sterne, som kun havde set s\u00e5dan noget p\u00e5 film.<\/p>\n\n\n\n
– Ja undskyld, sagde de, – det er bare noget vi leger. Men det kan v\u00e6re v\u00e6ldig praktisk at forsvinde i visse situationer. Har I pr\u00f8vet at se gennem t\u00e5gefiltret? Det g\u00f8r, at I kan se gennem sl\u00f8ringen, og s\u00e5 kan I konstatere at vi er her hele tiden, men bare holder os skjult en gang imellem.<\/p>\n\n\n\n
– Ja, sagde Mahmoud, – der findes mange slags humor, og denne her har jeg ikke m\u00f8dt andre steder end i cirkus med en tryllekunstner.<\/p>\n\n\n\n
– Det var meget heldigt for jer at komme ind her, sagde memet som nu lignede et menneske igen og forklarede at det var han ogs\u00e5, og smilede da han s\u00e5 hvordan det lille forsvindingsnummer havde virket p\u00e5 g\u00e6sterne. – Men nu hvor det lykkedes for jer at komme ind, og nu hvor I meget gerne vil hjem igen, forst\u00e5 det hvem der kan, s\u00e5 vil vi ogs\u00e5 gerne hj\u00e6lpe jer med det. I kan tage med lige hvad I vil. Fra skrotlageret alts\u00e5. Husk at det kan v\u00e6re farligt i forkerte h\u00e6nder! Det kender I selv alt til, der hvor I kommer fra. Hos jer har I noget i kalder finans, ikke sandt? Det er ogs\u00e5 replikatorer. Fiktive v\u00e6rdier, der kan mangfoldigg\u00f8re sig selv, hvis man passer og plejer dem og g\u00f8der dem ordentligt. Men hvis man ikke passer p\u00e5, formerer de sig uden kontrol, eksplosivt og skadeligt.<\/p>\n\n\n\n
– Det har jeg h\u00f8rt om! sagde Nalle. – En af mine gamle venner, nej en tidligere bekendt, han passede s\u00e5dan en bunke penge, og det blev den st\u00f8rre af. Han havde s\u00e5 mange penge at jeg ikke fattede hvordan han kunne n\u00e5 at bruge dem. Penge skal ikke bruges, sagde han, de skal anbringes! Og han anbragte dem s\u00e5dan at de ikke var til gl\u00e6de for nogen, heller ikke for ham selv.<\/p>\n\n\n\n
– Der kan du se. Den slags spild har I nok af i forvejen. Ophobning af muligheder til ingen verdens nytte. B\u00e5de i magtpolitikken og i den globale finans. Og i den lille finans, hvor man nok s\u00e5 uskyldigt kalder det kapitalakkumulering. Ustyrlige mekanismer, hvor I tr\u00e6nger til nogle styringsmuligheder, for at forhindre al energi og alle gode kr\u00e6fter i at forsvinde ind i et sort hul, s\u00e5 I kan undg\u00e5 det totale sammenbrud. N\u00e5r replikatorerne har egennytte som grundl\u00e6ggende egenskab, styrer de kun \u00e9n vej, det er mod \u00f8del\u00e6ggelse, f\u00f8rst af deres omgivelser og dermed deres eksistensgrundlag, og derefter af sig selv. Selvdestruerende mekanismer med iboende kr\u00e6fter, der dr\u00e6ber alt omkring sig inden den forudprogrammerede selvdestruktion. Den slags memer kan I alligevel ikke lave om p\u00e5, s\u00e5 I har i virkeligheden kun \u00e9n udvej. Som er at sprede de gode memer, og h\u00e5be p\u00e5, at de kan tage pladsen op for de ondartede. Udsvingene, den evige pendulering fra den ene ekstrem til den anden, succeserne der forbereder deres egen undergang. Daisyworld.<\/p>\n\n\n\n
– Daisyworld, hvad er det?<\/p>\n\n\n\n
– \u00c5h, det er en meget enkel illustration af principperne for selvregulerende organismer. Forstil dig en klode med kun to arter. Det kunne v\u00e6re margueritter, alts\u00e5 daisyworld. Den ene art har hvide kronblade, den anden sorte. De hvide margueritter formerer sig bedst ved h\u00f8jere temperaturer, de sorte bedst ved lavere. Hvis de hvide breder sig hurtigere end de sorte, tilbagekaster alle de hvide kronblade mere af solens varme, og kloden afk\u00f8les. Det skaber bedre forhold for de sorte, som begynder at brede sig, alle de sorte kronblade optager mere af solens varme, s\u00e5 bliver kloden opvarmet, hvilket f\u00e5r de hvide til at brede sig igen.<\/p>\n\n\n\n
– Det kan jeg godt forst\u00e5, sagde Nalle. – Men hvad har det at g\u00f8re med finanserne?<\/p>\n\n\n\n
– N\u00f8jagtig det samme. Finans er ikke mere indviklet end to slags margueritter. N\u00e5r kapital ophobes, forringer den sine egne v\u00e6kstbetingelser, den hvide daisy. S\u00e5 standser dens v\u00e6kst, den formerer sig ikke mere men g\u00e5r tilbage. Imens har den forbedret betingelserne for de gode former for v\u00e6kst, den sorte daisy. Eller omvendt, hvad man kalder sort og hvidt betyder ikke noget.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg har f\u00e5et en stor m\u00e6ngde memer, som jeg bare kan tage med mig!<\/p>\n\n\n\n
– Det m\u00e5 v\u00e6re for\u00e6ldede versioner som alligevel skal smides ud, sagde Mahmoud. – Teknikken her p\u00e5 stedet er jo flere generationer foran den mest fremsynede udvikling derhjemme. Det der for os ser avanceret ud, kan sagtens v\u00e6re ubrugeligt her.<\/p>\n\n\n\n
Sofia undrede sig over hvorfor de for\u00e6rede Nalle alle de sp\u00e6ndende ting.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg f\u00f8ler mig som en voksen, hviskede hun til Mahmoud, – i selskab med et barn der overd\u00e6nges med leget\u00f8j og slik, som voksne ikke kan bruge.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg synes I for\u00e6rer denne dreng alt hvad I har, sagde hun til de glade givere. – Er der en grund til at det kun er ham, at vi andre ikke kan f\u00e5 lidt af det?<\/p>\n\n\n\n
– Har du virkelig lyst til det? Tja, det er vel dig der er hans hj\u00e6lper og st\u00f8tteperson. S\u00e5 kender du hans intuitive tilgang, han l\u00e6rer hurtigt, du er voksen, s\u00e5 det kan du ikke. Vi kunne heller ikke betro dig n\u00e6r det samme, heller ikke ham den tredje du kommer tr\u00e6kkende med. Det er en sikkerhedsforanstaltning. Det er trods alt f\u00f8lsomt stof i jeres verden, det skal ikke spredes ukontrolleret, og I to ville kunne l\u00e6kke det videre. Et harml\u00f8st barn kan ikke g\u00f8re s\u00e5 meget fortr\u00e6d. Beklager, det er grunden. Og bare rolig, alt det han f\u00e5r med er sp\u00e6rret og krypteret. Ingen andre end ham kan nogensinde komme til at betjene det. Inden vi fjernaktiverer det, som vi kan g\u00f8re hvis vi ser ham bruge det til gode form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Sofia havde ikke t\u00e6nkt over at Nalle kunne virke som et udviklingsh\u00e6mmet barn der skulle hj\u00e6lpes, og som derfor kunne f\u00e5 del i de utrolige hj\u00e6lpemidler, fordi man ikke tiltroede ham evner til at afsl\u00f8re den. Hun fandt det heller ikke velbegrundet at kalde Nalle et barn. Her p\u00e5 stedet s\u00e5 de m\u00e5ske anderledes p\u00e5 hvordan man skelner mellem voksne og b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
– Men hvordan kan det v\u00e6re, spurgte hun, – at vi ikke kan finde dette sted p\u00e5 noget kort? Heller ikke p\u00e5 satellitoptagelser, det findes ikke?<\/p>\n\n\n\n
– Har du ledt grundigt nok? Nej, jeg sp\u00f8ger. Selvf\u00f8lgelig kan du ikke finde det. Det er ogs\u00e5 en sikkerhedsforanstaltning. Med jeres for\u00e6ldede teknologi kan det ikke lade sig g\u00f8re. I er sikre nok, s\u00e5 l\u00e6nge I opholder jer her i zonen. Her kan ingen forf\u00f8lgere n\u00e5 jer.<\/p>\n\n\n\n
– Men vi kom jo ind! Vi var k\u00f8rt vild, vidste ikke hvor vi var, og s\u00e5 var vi her pludselig! S\u00e5 kan andre vel ogs\u00e5 komme ind her?<\/p>\n\n\n\n
– I har lige set hvordan vi skjulte os. Det er filteret. Det giver ikke adgang til at se noget der ikke findes, men det kan sl\u00f8re det der findes. Et skjul, vi har lagt ud for ikke at blive set. Stedet her er beskyttet, mod at ses i synligt lys, i andre b\u00f8lgel\u00e6ngder, i satellitoverv\u00e5gning, beskyttet mod elektroniske og andre lokaliseringstjenester. Det er n\u00f8dvendigt at v\u00e6re skjult, og selvom vi skifter lokation tre eller fire gange om \u00e5ret, er det ikke nok. Derfor usynlighedsskjoldet. T\u00e6nk ikke n\u00e6rmere over det. I var selvf\u00f8lgelig inviteret. Men vi er klar over at der er visse kr\u00e6fter, der tr\u00e6kker i det mindste i en af jer for at komme ud igen. Vi kender ikke til fortilf\u00e6lde af tilflyttere med trang til at rejse tilbage igen, det er helt enest\u00e5ende.<\/p>\n\n\n\n