Er det den verden I \u00f8nsker? Konflikterne mellem vanvittige og magtbeg\u00e6rlige statsledere, der kalder deres minoritetsgrupper for terrorister, skal de vanvittige og magtbeg\u00e6rlige statsledere have lov til at smadre hele generationer af de befolkninger de har ansvaret for, p\u00e5 kort sigt g\u00f8re dem til traumatiserede krigsofre, p\u00e5 langt sigt \u00f8del\u00e6gge deres fremtidsmuligheder? At de ikke tager det mindste hensyn til fremtiden, men skaber grundlaget for konflikter, der kan videref\u00f8res i det uendelige, og skabe generationer efter generationer af traumatiserede, utilpassede, konfliktskabende grupper i st\u00f8rre eller mindre tribaliserede enheder, der kun har udsigt til at bek\u00e6mpe hinanden efter at de succesfuldt havde skaffet sig af med med de forhadte tyranner, diktatorer, autokrater, magtbeg\u00e6rlige statsledere.<\/p>\n\n\n\n
Terroristerne er ikke opr\u00f8rere fra minoritetsgrupper, der reagerer mod undertrykkelse. Terroristerne er magthaverne, der undertrykker deres befolkninger. Herskere, tyranner, diktatorer, autokrater. Statsledere, uanset om de kom til magten efter statskup, som arvinger til riget, som Guds udvalgte, som marionetter for \u00f8konomiske og territoriale interesser, som folkevalgte. Uanset om valget der bragte dem til magten var sk\u00e6vvredet af svindel, om det var korrumperet, eller om det fulgte alle regler og retningslinjer. En statsleder kunne sagtens udvikle sig til terrorist, som det kunne ske ved at forskyde magtbalancen, ved at h\u00e6ve det politiske niveau, det lovgivende og det ud\u00f8vende, over det kontrollerende. Vigtigere end at en statsmagt er indsat ved demokratisk proces og uangribelig valghandling, er at den underkaster sig og efterlever n\u00f8jagtig samme love som g\u00e6lder for enhver anden. En politiker m\u00e5 aldrig udtale sig som den minister, der fnysende sagde: “Skulle jura st\u00e5 h\u00f8jere end politik? M\u00e5 jeg da v\u00e6re fri!” En politiker st\u00e5r til ansvar for de love, som politikerne selv har vedtaget og underskrevet. Selvom det ikke lige var de samme politikere, men i s\u00e5 fald m\u00e5 de \u00e6ndre lovene, hvis det kan g\u00f8re dem tilfredse. Vi er alle lige for loven, og lovgiverne er hverken mere eller mindre lige for loven end andre.<\/p>\n\n\n\n
Der blev holdt en sj\u00e6lden rigsretssag, fordi pr\u00e6sidenten var beskyldt for at f\u00e5 en fremmed statsleder til at rejse tiltale mod en af hans modstandere. Hvorfor rejse tiltale? Fordi der snart skulle holdes nyvalg. Pr\u00e6sidenten havde f\u00e5et denne fremmede statsleder til at rejse tiltalen ved f\u00f8rst at love ham milit\u00e6r st\u00f8tte, og derefter tilbageholde st\u00f8tten indtil denne tiltale blev rejst. Det var selvf\u00f8lgelig forfatningsstridigt, og kunne fremtvinge pr\u00e6sidentens afgang. Men rigsretssagen skulle ikke holdes ved en domstol, men i parlamentet. Og parlamentsmedlemmerne fra pr\u00e6sidentens parti syntes ikke at brud p\u00e5 forfatningen var noget s\u00e6rligt, n\u00e5r det nu kunne sikre hans og dermed deres eget genvalg.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r denne adf\u00e6rd var muligt under den g\u00e6ldende forfatning, er der ikke noget at sige til at den eneste l\u00f8sning var at f\u00e5 landet selv til at revne. En forfatnings\u00e6ndring var jo umulig at gennemf\u00f8re, der ville aldrig blive kvalificeret flertal for at vedtage den. S\u00e5 m\u00e5tte man splitte landet i mindst to, der kunne lave nye forfatninger uden at sl\u00e6be den gamle med.<\/p>\n\n\n\n
Civilisationers sammenbrud er aldrig noget k\u00f8nt syn. Det bliver vores heller ikke. Troen p\u00e5 at det kan undg\u00e5s er en dr\u00f8m. Den dr\u00f8m har et sprog. P\u00e5 det sprog kan man tale om en fremtid hvor alt er godt og en teknologi der klarer alt. I den vildeste fantasi en dr\u00f8m om at det ikke m\u00e5 v\u00e6re dyrere at v\u00e6re borger i dette land, har du h\u00f8rt noget s\u00e5 \u00e5ndssvagt? Et land, det er som et v\u00e5dt halmstr\u00e5 at klynge sig til, et punkteret badedyr, midt i civilisationernes undergang. At tro p\u00e5 at man som regering kan redde situationen ved at forts\u00e6tte med det der har skabt katastrofen, er i bedste fald latterligt.<\/p>\n\n\n\n
PA var fundet og vendt tilbage, dvs. resterne af ham. Sofia som engang havde kendt PA spurgte Nalle om PA ikke egentlig havde v\u00e6ret et ret d\u00e5rligt bekendtskab for ham.<\/p>\n\n\n\n
– Han var min vejleder, mentor og \u00e5ndelige forbillede. Men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, s\u00e5 m\u00f8dte jeg dig, og derefter Mahmoud. Det var andre vinkler p\u00e5 tilv\u00e6relsen som jeg fandt hos jer. Du som den positive, altid beredte, Mahmoud som den skeptiske, tvivlende. Men I er begge to \u00e6rlige og optaget af at finde det bedste i mennesker og g\u00f8re det bedste for dem, og det har jeg haft gl\u00e6de af. Helt modsat PA med alle hans gerninger og alt hans v\u00e6sen. Og s\u00e5 opstod en mindre kamp indvendigt i mig, mellem PA og jer to. Du ved jo, at nok forekommer der grusomheder overalt i verden omkring os, dem er vi kun vidne til indtil vi selv bliver ofre for den, men de er dog intet imod de kampe vi k\u00e6mper mod vores egne indre sp\u00f8gelser, for dem kan vi aldrig vinde over. Sagde jeg kamp? Ja, s\u00e5dan var det. Jeg ville ikke opgive uden kamp, og s\u00e5 k\u00e6mpede jeg. Det tror jeg ikke du opdagede. Men jeg opdagede at det var en kamp mod mig selv, og da jeg havde indset det, sluttede jeg fred. Det var ikke engang sv\u00e6rt, det var let. Alt det andet var sv\u00e6rt, alt det der gik forud for min indre fredsslutning, det var det sv\u00e6re. Jeg befriede mig selv for alle de krav, jeg havde stillet op for mig selv, alle de \u00f8nsker om at f\u00e5 held med tilv\u00e6relsen, med mit eget liv, selv med dr\u00f8mmene om Peggy, alle de krav, \u00f8nsker og dr\u00f8mme fik jeg fred med. Ja, nu tror du nok at jeg er blevet troende eller har set lyset inde i en lignende blindgyde, men s\u00e5dan er det ikke. Jeg valgte bare at se p\u00e5 det som du g\u00f8r, og som Mahmoud g\u00f8r. Det er at se ud, og f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 verden. N\u00e5r man ser ind, f\u00e5r man kun \u00f8je p\u00e5 sig selv, og det er ikke nok. Og verden har brug for at vi f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 den og behandler den godt, for ellers \u00f8del\u00e6gger vi det hele for os selv. S\u00e5 enkelt er det.<\/p>\n\n\n\n