Der findes store økonomier, mellemstore økonomier og små økonomier. Jeg taler om privatøkonomier. Jeg har selv svinget mellem små og mellemstore økonomier. Bedst var det, da min indtjening svarede til tre normalindkomster. Da jeg tjente som tre lærere eller tre sygeplejersker. Tænk, at man kan få folk til at uddanne sig i vores samfunds aller vigtigste fag, og så bagefter svindle sig fra deres løn. Ingen gode egoister finder sig i det, de sidder i andre brancher, der hvor man tjener penge på selv det mest unyttige arbejde.
Javel, jeg tjente tre normallønninger på et uvigtigt område i en ligegyldig branche i ti år. Jeg gør det ikke længere.
Siden min økonomi forsvandt må jeg have været særdeles uinteressant for reklamebranchen, som målgruppe betragtet. Derfor undrede det mig noget da jeg blev ringet op fra et meningsmålingsinstitut. Jeg blev spurgt om jeg havde tid i fem minutter. Til at fortælle om interesser, forbrugsvaner og den slags. Til brug for en markedsanalyse. Det havde jeg tilfældigvis, for jeg blev nysgerrig.
Alligevel var jeg forbeholden. Det er vel naturligt, når man bliver spurgt om forskellige besynderlige ting, der tilsyneladende ikke har det mindste med hinanden at gøre. Men fra mit tidligere kendskab til branchen vidste jeg, at det bestemt ikke er tilfældige spørgsmål man får stukket ud. Det er forresten en af de brancher, som jeg før beskrev som unyttige og ligegyldige. Da de fem minutter var gået, havde han kun nået at læse betingelserne op, sammen med forsikringen om, at ingen af oplysningerne ville kunne hentes af andre. Det hele var strengt fortroligt mellem bureauet og mig, ikke engang de firmaer der havde bestilt analyseresultaterne, ville få noget som helst at vide om mig og mine svar.
Han forklarede, at først ville han høre til min politiske orientering, så til mine fritidsinteresser, og derefter om jeg havde lagt mærke til nogle nye reklamer i TV, avisen eller på plakater i byen osv.
– Jeg vil gerne svare på alle dine spørgsmål, sagde jeg.
– Godt.
– Men nu er der allerede gået ti minutter. Har du egentlig tid til det her?
– Jamen det er jo mig der ringer op. Du skal ikke bekymre dig for telefonregningen.
– Det gør jeg heller ikke. Mere for at linjen er blokeret. Der kunne komme et mere vigtigt opkald.
– Det har vi råd for. Vi har flere ledninger.
– Det har jeg ikke!
– Nånej. Er det et problem?
– Ikke hvis vi fatter os i korthed.
– Vi gør hvad vi kan for at gøre det kort. Konceptet er udviklet gennem mange afprøvninger, vi er de bedste, ingen kan gøre os rangen stridig.
– Man hører allerede kamphylet.
– Hvadbeha’r?
– Ikke noget. Lad os komme i gang.
– Godt. Jeg skal lige have navn, adresse, køn og fødselsår.
– Hvad med cpr-nummer?
– Det er også godt, men det må vi ikke spørge om.
Han fik de nødvendige startoplysninger. Civilstand, uddannelse, fag, antal hjemmeboende børn og deres alder.
– Hvilket parti stemte du på ved sidste folketingsvalg?
– Jeg lovede at jeg ville svare på alle dine spørgsmål, men jeg har ikke lovet at svare rigtigt.
– Det var ikke så godt. Gør det hellere. Husk nu på, at alle oplysninger bliver behandlet fortroligt. Ingen får noget at vide. Tænk på det. Det er faktisk vigtigt, at du svarer rigtigt. Eller så rigtigt som du kan, efter bedste overbevisning.
– Jamen jeg har besluttet at svare forkert.
– Det dur ikke. Så får undersøgelsen ingen værdi!
– Jeg vil gerne svare rigtigt på nogle af spørgsmålene. Skal vi sige halvdelen. Hjælper det?
Tænkepause i telefonen.
– Det er vel bedre end ingenting.
– Hør nu her, sagde jeg. – Hvis undersøgelsen er værdiløs med forkerte svar, så er den vel endnu mere værdiløs hvis halvdelen af svarene er forkerte?
– Det er lige det jeg spekulerer på. Vi kan bare krydse de forkerte svar af med “ikke besvaret”. Så skulle det nok gå.
– Jamen jeg har ikke tænkt mig at fortælle, hvilke svar der er de rigtige og hvilke der er de forkerte.
– Ja, så går det nok ikke.
– Lad os nu komme i gang, sagde jeg. – Det er jo slet ikke sikkert, at det betyder noget. Måske svarer jeg slet ikke særlig meget forkert alligevel. Du skal se, der vil nok være andre der svarer præcis som mig, men hos dem er alle svarene rigtige. Hvordan kan du egentlig kontrollere det?
– Ja. Det var selvfølgelig en mulighed. Ingen kan se på skemaet om det er rigtige eller forkerte svar.
– En anden mulighed, sagde jeg, det er hvis du ringer til en anden med det samme. Jeg kan give dig nogle telefonnumre. De vil alle sammen kunne svare helt rigtigt. Men naturligvis ikke helt ligesom mig.
– Nej, det går slet ikke! Hele ideen er jo, at der er udtrukket et tilfældigt, men repræsentativt udvalg af befolkningen. Det må ikke ændres under nogen omstændigheder! Så bliver resultatet usikkert, undersøgelsen mister sin videnskabelighed, firmaet mister i troværdighed, og vi er netop kommet op på at ligge med en ekstrem høj troværdighed i vores analyser.
– Kan du ikke bare gøre en undtagelse? Prøv at udfylde skemaet i mit navn. Sæt krydser som du selv vil. Det er da også meget hurtigere. Hvad er det i øvrigt for emner, du vil spørge til?
– Det indledte jeg med at sige. Først noget om politisk observans. Så om fritidsinteresser. Og om forbrug. Hvor mange penge du bruger på rejser, beklædning, fødevarer. Hvilke mærkevarer du foretrækker. Hvilke serier du følger i TV. Om du har set reklamer i TV, avisen eller på plakater. Hvilken kaffe og hvilke kondisko du bruger, og så videre.
– Er der ikke noget med læskedrikke?
– Jo, de kommer til sidst.
– Hvem betaler undersøgelsen?
– Det må jeg ikke fortælle.
– Lad os nu komme videre, sagde jeg. – Der er gået tyve minutter. Hvis du kommer bagud efter din tidsplan, bliver du fyret.
Stemmen i telefonen rømmede sig, og der blev ordnet papirer. Jeg så for mig det lille nervøse ritual, som mødeledere udfører når de føler blikkene rettet mod sig. TV-værter og nyhedsoplæsere. At rette bunken ind. Samle A4-ark og stampe dem sammen på højkant, så de kommer til at ligge lige. Selv har jeg altid nydt at gøre det modsatte. Lade arkene ligge og flyde, svinge brillerne rundt i den ene stang og se afslappet ud. Det har en passende arrogant virkning. I telefonforbindelsens anden ende af blev der rettet bunke og stampet A4-ark.
– Hvorfor vil du egentlig svare forkert? spurgte han.
– Det skal jeg såmænd forklare dig, min dreng. Det er for at forsvare demokratiet.
– Jamen du tager fejl! Alle partierne bruger meningsmålinger. De kan efterhånden ikke klare sig uden!
– Det er netop problemet. Alle partierne kigger dybt i prøvevalgene. TV-stationer kigger i deres seertal, vareproducerende virksomheder laver brugerprofiler, som de skræddersyr deres vareudbud til. Én ting er, at producenter og marketingsfolk bruger markedsanalyser, en ganske anden er, at partierne begynder at gøre det samme. Det er en alvorlig fare for det repræsentative demokrati.
– Det passer ikke.
– Meningsmålingerne er farlige fordi de dræber beslutningstagernes ærlighed. Ser de måske ikke efter hvad vej vinden blæser, så de kan handle ud fra, hvad der gavner deres eget genvalg? Når de har muligheden. Så længe de ikke har muligheden, må de handle ud fra deres holdninger og den politik, de er valgt på. Og deres sunde fornuft, hvis de har sådan en. Det gør som bekendt alle beslutninger hurtigere og rigtigere.
– Jeg kan overhovedet ikke se hvad du mener. Der er tvært imod tale om en demokratisk genvej.
– Så kunne man tro, at det var en god ide med meningsmålinger og prøvevalg, fordi det kunne være en demokratisk genvej? “Vi skal registrere alle strømninger i befolkningen, så vi kan tage bestik af dem!” Men det er ikke nogen god ide, for det er det modsatte af demokratisk genvej. Det er det samme som at drive politik på markedsbetingelser og med markedsmetoder. Lad vareproducerende virksomheder tage sig af det, for de har behov for større afsætning, de stakler. Politikere har ikke behov for stemmer og genvalg, de har behov for at fremlægge deres politik, så vælgerne kan træffe et valg. Meningsmålinger egner sig ikke til spørgsmål hvor man ikke kan vende på en tallerken.
– Alle må da kunne vende på en tallerken! Man skal kunne tage bestik af en kurs. Det gælder i politik som i forretning!
– Nej. Politisk orientering er ikke en vindfløj. Den må ikke gøres til genstand for kommercielle afsætningsmetoder. Politik handler ikke om at få indflydelse for indflydelsens skyld, som handel og afsætning handler om at få indtjening for indtjeningens skyld. Politik handler om vores medmenneskelige forpligtelser, og om vores behov som afhængige af en solidarisk indsats. Om hvilken type samfund vi vil bygge for at løse fællesskabets opgaver. De fælles behov og forpligtelser er varige fænomener, de passer ikke sammen med principperne for udbud og efterspørgsel, som i bund og grund er båret på øjeblikkelige behov og tilskyndelser. Vi kan ikke have politikere der udsætter beslutninger til de har set meningsmålingerne. Hvis vi lader egoismen og opportunismen råde over de store ansvarsområder, så smuldrer alle fællesskaber, og vi havner i liberalistisk katastrofekurs. Populisme og kortsigtet jagt på indflydelse er livsfarlig for samfundene, det vil før eller siden føre til magtmonopoler som vi kender det fra alle de klassiske diktaturer. Ikke nødvendigvis med korrupte generaler, men hvad så med en multinational koncern i spidsen. Er det bedre?
– Jeg kan love dig, at vores metoder er så sofistikerede, at de registrerer alle tendenser. Også de tendenser, der ikke er opdaget endnu, men kun er undervejs. Hvis der viser sig antidemokratiske tendenser, bliver de opfanget i tide til at man kan gøre noget ved det.
– Det tror jeg gerne. Problemet er bare hvem denne “man” er. Inden du ser dig om, har du at gøre med et “man”, der slet ikke synes, at magtmonopolet er antidemokratisk. Og meningsmålinger kan manipuleres. Det er en højtudviklet disciplin at lave meningsmålinger, det er vi enige i. Instrumentet er så følsomt, at det også reagerer på den måde spørgsmålene bliver stillet på. Der skal specialister til for at få et korrekt og neutralt resultat ud af det. De har rig mulighed for at stille på alle de skruer, der får resultaterne til at blive korrekte og neutrale. Så kan de selvfølgelig også stille på skruer, der får dem til det modsatte. Hvem er specialisterne? De er mennesker. Det vil sige, at der er menneskelige faktorer inde i billedet når meningsmålingsinstrumentet skal kalibreres. Man kan stille spørgsmål der fører til givne svar, andre spørgsmål leder til andre svar, alting kan købes, og der er overhængende risiko for meningsmålinger der designes til forudbestilte resultater.
– Du lyder uhyggelig og farlig. Men du kan alligevel ikke standse udviklingen!
– Det kan jeg da love dig! Den udvikling kan vi godt vende. Vi er i øvrigt mange. Første skridt er at tvinge demokratiet tilbage på egne ben, så det ikke er afhængigt af markedsføringsmetoder. Et godt middel er at skabe usikkerhed omkring meningsmålingerne. Det er så let, så let. Når alle gør som vi, altså svarer forkert, så vil ingen længere kunne bruge jeres analyser. Så vil partierne rette blikket væk fra dem, de bliver tvunget til at koncentrere sig om politik i stedet for populisme, de vil gå efter holdninger og værdier i stedet for stemmegevinster. Derfor, kan du nok se, er det vigtigt at der bliver sået tvivl om jeres troværdighed. Du må meget undskylde, men jeg er nødt til at ødelægge din branche, somme tider må noget ofres for at opnå noget større. Du kan sikkert finde noget andet at sælge gennem telefonen. Imens bliver vi andre flere og flere. Det er jo ikke engang nødvendigt, at vi alle sammen svarer forkert. Det er nok, hvis bare de halve af os svarer forkert til halvdelen af spørgsmålene hver anden gang. Du får bare aldrig at vide hvilke, vi ved det heller ikke selv for vi glemmer det straks igen. Du skal bare vide, at sådan hænger det sammen!
– Gør det ikke! Det kan koste mig mit job!
– Sådan sagde jeg også, da jeg sad i din stol. Find hellere et andet job med det samme. Jo, vi kan standse udviklingen. Men du kan ikke standse os, vi kan jo ikke engang standse os selv. Vi sikrer de demokratiske kerneprocesser med små midler. Selvom det repræsentative demokrati har alle sine besværligheder, sine dårligdomme, sine parlamenter, partier, politiske udvalg, ministerier, styrelser og forvaltninger, vil vi sikre det. Lyder jeg gammeldags? Vil du hellere have et nyt, frisk og moderne finansdiktatur? Med polerede administrationskontorer, polerede biler, polerede ludere, polerede pengetransaktioner, polerede svindelsager, polerede moraler og polerede lighuse?
– Jeg tror vi holder her!
– God ide. Hej.
Samtalen blev afbrudt. Jeg tænker at der blev holdt kaffepause i den anden ende. Som minimum.