Forseelse og straf
Nalle behøvede ikke længere være bange for banden. Ikke for den samme bande, for da han igen blev passet op af de tidligere hjælpere som havde forsøgt at føre ham ind på den lukrative bane, gav de ham kun et lag tæsk ekstra for at lade ham forstå, at de ikke kunne bruge ham til noget. Men der var bander nok, så det gik alligevel, og han havnede uden egen skyld i et krydsfelt mellem flere konkurrerende bander, blev tævet, stukket i og skudt på, derpå fundet af nogle hjemløse og behandlet af frivillige sociale gadearbejdere med tavshedspligt.
En af dem sørgede for at bringe ham i sikkerhed, det var i et herberg for hjemløse.
– Hvis du alligevel går rundt og spilder tiden til ingen nytte, sagde hun, – kan du lige så godt spilde tiden her i vores afdeling. Her kan du tage imod klienterne, vaske dem hvis de er snavsede, smide dem på en madras hvis de er fulde, vække dem om morgenen, muge ud under dem, give dem en kop kaffe og spørge hvad de ellers kunne tænke sig. Og så kan du smide dem ud, rydde op, vaske gulv, lufte ud, lægge de håndklæder frem der kan bruges igen og de andre til vask, sørge for at sko og støvler står på række, og hænge frakker, poser og sække op i pæn orden. Nogle af gæsterne kan være nervøse, de er dårlige til at holde orden på sagerne. De roder rundt med madrasser og sengelinned i sovesalene, de har ikke styr på selv de enkleste ting, deres egne sager har de i hvert fald ikke styr på, selvom de fleste kun har ganske lidt de kan kalde deres, og det er ikke det eneste de ikke har styr på, det er selvfølgelig værst for dem selv men alligevel en fordel for os, for ellers ville de ikke komme her og bede os om at holde styr på dem, og betale os godt for det, kan du nok se. Det vil sige få andre til at betale os godt for det. Det vil sige at få andre til ikke at betale os noget for det. Det vil sige ikke at få nogen til ikke at betale noget som helst! Eller omvendt, faktorernes orden er ligegyldig, og ingen ønsker hverken jer eller os noget godt!
– Det kunne jeg rigtig godt tænke mig! sagde Nalle. – Altså sætte kaffe frem og rydde op. Min mor lærte mig det aldrig, jeg fik heller aldrig noget for det, men jeg har set nogen gøre det i filmstudiet, helt af sig selv, de var vældig søde at se på, aldrig har jeg set nogen sødere til at rydde op. Egentlig ville jeg allerhest se den dejlige miss Peggy igen, selvom jeg aldrig så hende rydde op, men hun forsvandt! Og jeg ved ikke hvor jeg skal lede.
– Ja, det ville være mærkeligt hvis hendes slags viser sig her, men intet kan udelukkes.
Ganske få dage efter opdagede Nalle, at der ikke kom nogen kvinder i herberget, at den frivillige sociale gademedarbejder der ikke brød sin tavshedspligt heller ikke uopfordret fortalte ham grunden, men adspurgt kunne oplyse, at der fandtes et lignende opholdssted kun for kvinder, og at beboerne på begge herberger var beskyttet af gensidigt besøgsforbud. Hvis han ville besøge et sted for kvinder uden forbud, skulle han lede længere nede ad gaden, gå efter en port med neonskilte og blinkende lygter udenfor, der ville sandsynligheden for at møde piger som miss Peggy nok være større, men der var kun adgang mod betaling.
Da Nalle efter endnu et par dage tog mod til sig og vovede sig ned til den blinkende port, kom han ikke gennem den men blev standset af et par høje og brede dørvogtere. De havde efter hans udseende, påklædning og adfærd vurderet, at han umuligt kunne præstere den krævede betaling, ligesom hans nærvær kunne være skadeligt for stedets renommé. Da han så deres kæber, nakkemuskler og overarme, tænkte han at de på bedste vis kunne udfylde hans plads i herberget med gæstemodtagelse, kaffeservering, oprydning og udsmidning, og at han i stedet kunne bytte sig til deres bestilling som vogter af kvinder med betalingsadgang. Den slags drømme var også tidligere opstået hos ham, som sæbebobler fascinerende, farvestrålende, inspirerende. Men lige så skrøbeligt kortvarig blev denne drøm, da de professionelle udsmidere besvarede hans forslag med så velplacerede slag, at vagthavende på hans herberg anviste ham en madras og et par opvredne klude, i stedet for stolen ved indgangen.