– Det må da være rimeligt, at borgerne kan beholde lidt flere af deres egne penge!
– Ja. Sådan lyder det evindelige mantra fra de borgerlige miljøer. Som du ved, småborgerlighed findes ikke. Højborgerlighed heller ikke. Der findes kun borgerlighed, og den er småborgerlig!
– Venstreorienteret vrøvl! Jeg tror på frihed og retfærdighed, lov og orden, jeg har borgerlige idealer, føler mig som borgerlig, jeg er borgerlig, og det er jeg stolt af!
– Enhver kan være nøjsom, stille sig tilfreds med lidt, men man kan også gå efter højere idealer, man kan arbejde for større mål.
– Som er?
– Som er et velfungerende samfund. Du behøver ikke køre frem med thatcherismens påstand om at samfundet ikke findes, om at der kun findes individuelle mænd, kvinder og familier. Skulle det måske være lykken?
– Det er i hvert fald nærmere lykken end en magtfuldkommen stat, som tillader sig at omfordele indkomst, fra dem der tjener pengene til dem der bruger dem!
– Jeg kender synspunktet. Hyppigere fremsat fra dem der står uden indflydelse end fra dem med. Det bliver det ikke nødvendigvis bedre af. Men nu du selv kommer ind på indkomstfordelingen, og borgernes egne penge, kan du så hjælpe med at opklare hvad det er du forstår ved borgernes egne penge, hvordan definerer du dem?
– Borgernes egne penge er dem, de selv hat tjent!
– Og hvad der er sparet er tjent, noget har man fortjent, andet ikke, men hvad er det for en slags penge man selv har tjent, hvad er det der der gør at man kan beholde dem? Hvordan tjener man penge man kan beholde, hvilken del af de tjente penge har man ret til at beholde?
– I princippet dem alle sammen. Man har lov til at kræve nogle opgaver udført, dem betaler man for, uanset om det er gennem private eller offentlige virksomheder. Er det hos de private betaler man efter ydelse, hos det offentlige betaler man bare. Over skatten. Og håber der kommer en ydelse.
– Nu skal vi vel ikke igen til at forklare forskellen på offentlig og privat virksomhed. Det handler om at skelne mellem hvad der er nødvendigt og hvad der ikke er nødvendigt. Der findes opgaver i enhver gruppe, i enhver forsamling, i ethvert samfund, i enhver civilisation, som man bliver enige om er nødvendige. Det kunne være sådan noget som at sikre lejren mod brand, oversvømmelse, vilde dyr, fremmede stammer. Så må man etablere funktioner der kan varetage fælles opgaver, bygge hegn, oprette brandkorps og vagtværn, udtage våbenføre til forsvar mod angribere. Det gør man typisk i fællesskab. Andre opgaver som fremstilling af fødevarer og redskaber kan udføres af enkeltpersoner, og så ordner man sig med byttehandel. De der ikke deltager i de fælles opgaver må bidrage ved at stille nogle af deres produkter til rådighed, som betaling for at det nødvendige bliver gjort. Det er vel principper du kan gå ind for?
– I den tid du taler om havde de ikke engang penge. Og fremstilling af fødevarer og redskaber kan vel siges at være nødvendig til enhver tid.
– Selvfølgelig, men det behøver ikke gøres i fællesskab. Principperne handler ikke kun om penge, men om ydelser og modydelser generelt. I vores tid jævnes alting ud med penge, nødvendigt og unødvendigt, med og uden kvalitet, kun bestemt af hvad det kan sælges for. Det er ubekvemt i alle sammenhænge hvor det kommer til fællesskabets nødvendige opgaver, som må og skal løses uanset omkostninger.