Gensyn med en tilskadekommen
Kort efter blev også PA smidt ud, fordi filmstudiet blev lukket efter konkurs, efter manglende konkurrenceevne, efter konkurrenters fjendtlige overtagelse af hele koncernen med leverandører og kunder, herunder det dejlige filmselskab Fantarema. Måske kunne grunden være at netop dette selskabs producer, som opfattede sig som indehaver af alle de unge talenter, var kommet under en byge af beskyldninger for magtmisbrug og seksuelle overgreb, i betragteligt omfang rigeligt til både afpresning og offentlig omtale, misundelse og fordømmelse. Det var alt hvad PA vidste om det, eller hvad han i mangel af viden gættede sig til. Nu henstod lokalerne som midlertidigt domicil for et outlet handelshus og et lagerhotel.
Alt det vidste Nalle ikke noget om, da han mødte PA. I sin søgen efter noget spiseligt i containere og skraldespande han endnu ikke havde undersøgt, fik han øje på PA ude i samme ærinde. PA rettede sig straks op og så ud som om han var inspektør for et renovationsselskab. Men da han ikke kunne komme uden om Nalles nysgerrige spørgsmål prøvede han at give en plausibel underretning om hvad han mente der var hændt.
– Fantarema er brændt! sagde PA. – Filmstudiet bombet og raseret,
chefen og alle medarbejdere dræbt, miss Peggy voldtaget og stukket ihjel, ligesom alle de andre piger på holdet!
Nalle brød øjeblikkelig sammen i rædsel og sorg ved at høre den beretning, navnlig med tanken rettet mod Peggy, mens PA fortalte videre. Først nu lagde han mærke til at PA var blevet forandret, næsten ukendelig, som efter overfald og tortur.
– Har du fået bank?
– Ikke ved den lejlighed, senere. Ikke alle får bank af at blive smidt ud. Men for at blive ved denne chef, produceren, han fik også bank. Ikke kun forfra og bagfra og fra begge sider, så han lignede noget han havde fortjent, hvis man skulle tro beskyldningerne mod ham. Også hans omdømme blev banket fladt, endnu fladere end de rygter der havde gået om ham i lang tid.
– Ikke fordi det interesserer mig, intet interesserer mig mindre end den producer, jeg vil ikke engang vise ham den respekt at kalde ham en person. Men jeg har altid været en smule nysgerrig, så hvis du vil sige lidt om hvorfor han fik de bank?
– Du kendte ham jo selv. Du vidste hvordan han fandt talenter og dyrkede dem frem fra det mest utrolige. Til noget som nok var mere almindeligt end utroligt. Så kom alle dem han havde hjulpet op af sumpen og ind i faget og udnyttede ham, rettede beskyldninger mod ham om misbrug og sådan noget. Ingen havde skænket det en tanke, nu kan man ikke længere hjælpe de kønneste frem, uden at få ballade! Sådan er det blevet! Det er sådan det er!
– Jeg selv blev revisor i et advokatfirma, fortsatte PA, – som også var et revisionsfirma og en bank! Og et ejendomsmæglerfirma og et realkreditinstitut. Og et forsikringsselskab, som også var et spillecasino og et bookmaker bureau. Det var jo de samme kvalifikationer og de samme opgaver. Vi havde naturligvis også et uafhængigt rådgivningskontor, det skulle man have for at skaffe kunder til de andre afdelinger.
– Hvad var det for opgaver?
– Jeg sad i kviklån sektionen. Om vi udnyttede svage betalere? Det ved jeg ikke. Men det gav penge!
– Har du da nogle penge? spurgte Nalle, som var ved at komme sig over forskrækkelsen. – Om det nu var brand, drab, voldtægt, knivstikkeri, tortur, og svindel med penge og andet, så er jeg faktisk ved at blive sulten!
– Vi havde afdelinger i udlandet, – nej nej, penge har jeg ikke. I Schweiz, i Luxembourg, i Panama…
– Nå, men de steder kommer du vel ikke?
– Det gør jeg vel ikke, det har jeg ikke haft tid til. Der var alligevel for mange i branchen, sådan kan man også se på det. Det var desværre vores egen inkassoafdeling, det var også en fejl at vi gav dem indsigt i nogle af kerneydelserne, det skulle vi ikke have gjort. Så man kan ikke bebrejde dem noget, bare uheldigt at det var mit firma det skulle gå ud over. Kontiene hackede de sig ind i, inkassatorerne, kundekartoteket tog de med sig, ja, og regnskaberne. Det hele lå på backup servere, dem skaffede de sig adgang til. Det gik meget hurtigt, og bagefter spærrede de nødudgangene og satte ild til, de var ret gode til inkasso. Så var både DNA og fingeraftryk væk, arkiverne ødelagt og personalet røgforgiftet og kvalt, inden de blev brændt sammen med inventaret. Alt for at slette bevismateriale og alle erindringer!
– Det lyder voldsomt!
– De var måske lidt voldsomme, men ellers ret gennemsnitlige, for branchen. Det er den risiko man løber, når man vil høste frugterne af det frie initiativ. Havde vi ikke det frie initiativ, ville vi heller ikke have fået det marked der omsætter de bedst betalte produkter med den højst mulige fortjeneste, en ren gave for dem der vil gøre en forskel!
– En forskel på hvad?
– Forskel på fortjenester, dit fjols. Det skal betale sig at tage et initiativ! Initiativ skal betale sig! Det frie initiativ, med ubegrænsede muligheder, det skal kunne betale sig helt ustyrligt! Ind imellem er der nogen der opdager hvad vi laver, dem der vil konkurrere, dem der vil erobre markedet for næsen af os, og måske også myndighederne, med alle de forhindringer de lægger ud! Det er ikke myndighedernes opgave! Men de opdager ikke så meget, de er langsomme og lette at snyde. Konkurrenterne er meget værre, de har også de værste metoder.
– Så det var konkurrenterne der bankede dig?
– Det kan man måske sige. Nej, det er nok slet ikke til at sige hvem det var.
– Firmaer bliver lukket, siger du, og brændt, de ansatte bliver fyret eller skal arbejde uden løn, hvis de ikke lige når at blive kvalt eller brændt levende! Arbejdspladserne forsvinder, arbejdet overlades til maskiner, alt for at det skal kunne betale sig, som kun det frie initiativ kan betale sig. Det er vel også fuldstændig retfærdigt, men så kan man da heller ikke bebrejde de ledige, at de ikke kan finde noget arbejde?
– Du er simpelthen for naiv! Man kan altid bebrejde de ledige for hvad de gør og hvad de ikke gør. Jeg er ledig lige nu, men det varer ikke længe, jeg finder snart en ledig fidus og opfinder et ledigt standpunkt, det har jeg prøvet før og det prøver jeg igen. Nu skal du ikke lade dig rive med af følelser, eller hvad du kalder det der rører på sig i dit indre. Jeg kalder det peristaltikken, ingen kan alligevel se forskel på hvad der kommer ud af følelser og ud af peristaltik. Lad os ikke græde over det, man skal bare anbringe sig sådan at man får fordel af det, uden at få ulemperne med. Det er det, der afgør om du er en god forretningsmand!
– Jamen, jeg er slet ikke nogen forretningsmand, jeg er bare en der prøver at finde ud af hvordan jeg kan møde den dejlige Peggy igen, en som i øvrigt er ved at dø af sult. Skulle vi ikke se at skaffe noget at spise? Jeg kommer til at tænke på nogle dejlig saftige burgere, hver gang jeg tænker på miss Peggy. Godt med bearnaisesovs og dressing. Og pomfritter!
– Var det den slags hun reklamerede for? Jo, det lyder ellers som en god idé, på en vis måde. På en vis måde. Ja, nu må vi være snedige. Vi må finde en snedig måde at få fat på nogle dejlig saftige burgere på, uden at betale. Kan du finde ud af det? Jeg lærte faktisk en del om at være meget snedig, det skulle man lære for at blive en ordentlig revisor i vores kviklån firma. Jeg var nysgerrig og snedig på én gang, måske mere nysgerrig end snedig, eller omvendt. Det blev opdaget, og så blev jeg fyret. Uden gyldent håndtryk!
– Nå, så var det dine chefer der bankede dig? Det var vist ikke en helt almindelig bank, eller hvad?